Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 355
Læder, som man flere Dage forud maatte lægge i Blød i Havvand
og derefter riste i hed Aske. Rotter regnede man som
Lækkerbiskener, for hvilke man betalte 1/2 Dukat Stykket. Ikke færre end
19 Mænd døde af Skørbug, og mange led af store Smerter i Arme
og Ben. »Hvis Gud og hans Hellige ikke havde givet os godt Vejr
paa hele denne lange Rejse, var vi alle sultede ihjel paa dette
vidtstrakte Hav; en saadan Rejse«, ender vor italienske Hjemmelsmand,
»kommer aldrig noget Menneske til at gøre igen«.
Endelig den 6. Marts 1521 naaede den haardt prøvede Flaade,
der navigerede med den største Omhu (den magnetiske Misvisning
foraarsagede ogsaa her et vist Bryderi) en Øgruppe, de nuværende
Ladronerne eller Marianerne. Med en ubeskrivelig Glæde saa
Spanierne, at disse Øer var beboede — en Mængde Baade med de
saakaldte latinske Sejl kom nemlig sejlende mod Flaaden. Nu var
det forbi med al den Nød og Sorg, som Ekspeditionen havde lidt
i de 98 Dage, den havde besejlet »cet Hav saa umaadeligt, at det
gaar over menneskelig Forstand«.
Magellan lagde til ved en af Øerne, sandsynligvis Guam, men
Besøget her blev ikke langvarigt; de indfødte var nemlig i høj
Grad besværlige; det var rene Tyve (spansk: Ladrones), der stjal alt,
hvad de saa. Deres Frækhed gik saa vidt, at de afskar de Tove,
hvori Skibsjollen var fastgjort ved Admiralskibets Agterspejl, og
skyndte sig i Land med Jollen; man maatte tilsidst bruge Magt for
at holde de paatrængende Gæster borte fra Skibene.
Tilsidst blev Skærmydslerne imidlertid saa alvorlige, at Spanierne
maatte anvende Artilleriet mod Øboerne, af hvilke mange dræbtes.
Magellan, der harmedes over Tyveriet af Jollen, lettede Anker og
styrede til Søs, hvor man tilbragte Natten for ikke at blive
overraskede af de indfødte; men Morgenen efter vendte han tilbage til
Øen, hvor han gik i Land med 50—60 Mand. En Del af de
indfødtes Baade samt Byen lod han afbrænde, bemægtigede sig sin
Jolle samt et større Proviantforraad, og da de indfødte, hvis eneste
Vaaben bestod af Spyd forsynede med Fiskebensspidser, forsøgte at
gøre Modstand, lod Magellan affyre Ildhaandvaaben, der kostede
7—8 af de indfødte Livet, de øvrige flygtede.
Af Pigafetta faar vi en hel Del Oplysninger om disse Øboeres
Skik og Brug. Navnlig deres Fartøjer og deres Dygtighed i at føre
disse vakte Europæernes Beundring. Baadene var ens baade for
og agter samt forsynede med et Styreapparat, der var fastgjort ved
Rælingen med lange Stænger; det var første Gang, Europæerne saa
saadan en Skibstype. Disse Baade, der sejlede hurtigere end den
spanske Eskadre, blev manøvrerede med en saa stor Dygtighed, at
de for fulde Sejl gik ind mellem Agterdelen af de spanske Skibe
og den Baad, som enhver af disse havde med paa Slæbetov.
Spanierne, der efter deres haarde Strabadser, nu var blevne
vederkvægede af Øens Frugter og Grøntsager, forlod Ladronerne den
9. Marts. Den 16. s. M. fik de Land i Sigte; det var en af Filip-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
