Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 H. H. von SCHWERIN
hvide Roser og andre herligt duftende Blomster samt grønne Enge
og Vanddrag vrimlende fulde af Laks«.
Men da de indfødte i Flodens Mundingsgebet kom under Vejr
med, at det var de fremmedes Hensigt at følge dens Løb helt op
til Riget Hochelaga, søgte disse Naturmennesker paa alle mulige
Maader at forhindre dem i deres Forsæt. To som Djævle udklædte
Indianere, der skulde forestille Sendebud fra Cudragny, »Hochelagas
Gud«, advarede Franskmændene mod at trænge længere ind i
Landet, thi »der fandtes saa megen Sne og Is, at ingen slap derfra
med Livet«.,
Disse improviserede Ambassadører, som virkelig saa
skrækindjagende ud med deres sværtede Ansigter, alenlange Horn og med
Dragter af sorte og hvide Hundeskind, fik det Svar af Cartier, at
»Guden Cudragny« ikke var andet end en Nar, og at Franskmændene
nok skulde vide at klare sig ham foruden. Hvorpaa man fortsatte
Rejsen. Kun langsomt arbejdede Cartiers
Fartøjer sig op til den naturskønne
bjergrige Ø, paa hvilken den ejendommeligt
byggede By Hochelaga laa.
Fra et Bjerg i Byens Nærhed, hvortil
de indfødte førte Franskmændene, skuede
disse over et i sin Skønhed uovertruffet
Skov- og Flodpanorama. Denne skønne
Udsigt foranledigede Cartier til at give
Bjerget Navnet Montreal, d. v. s. det
kongelige Bjerg, et Navn som nu er overgaaet
paa Canadarigets største og vigtigste By.
Efter Tilbagekomsten til Flodmundings-
.“ gebetet lod Cartier rejse et 35 Fod hoøjt
Walter Raleigh. Kors med Frankrigs Vaaben og med
Indskriften: Frans I af Guds Naade
Franskmændenes Konge. Sommeren 1536 var Ekspeditionens
Deltagere lykkeligt tilbage i St. Malo med det glade Budskab, at de
for Frankrig havde opdaget et vidtstrakt Land og en mægtig Flod.
I 80 Aar indskrænkede England sig til at anføre Caboternes
Rejser som Støtte for deres Fordringer i Nord-Amerika. Først under
Elisabeth begyndte Englænderne saa smaat at røre sig, og
Ekspeditioner under Halvbrødrene Sir Humphrey Gilberts og Sir
Walter Raleighs Befaling blev udsendte i den Hensigt at kolonisere
de derværende Egne. Den amerikanske Østkyst Nord for Florida
blev gentagne Gange nærmere undersøgt. Gilbert omkom, men under
Raleighs Ledelse anlagdes den første engelske Koloni paa Amerikas
Fastland, som til den jom fruelige Dronnings Ere fik Navnet Virginia.
Om endskoønt dette første Kolonisationsforsøg ikke kronedes med
umiddelbart Held, var dog nu allerede Impulsen given til
Nord-Amerikas kommende Deling i særlige Interessesfærer, tilhørende
forskellige europæiske Magter, Frankrig, England og Spanien.
g12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
