Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Las Casas og Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 373
LAS CASAS OG INDIANERNE.
Det vilde være utilgiveligt at slutte en, om end aldrig saa kort,
Redegørelse over den Ny Verdens Opdagelseshistorie uden at anføre
»Indianernes Apostel« Las Casas og hans Værk.
Den ærbødige Beundring, som det tropiske Amerikas indfødte i
Begyndelsen nærede for Europæerne, vendte sig snart til det bitreste
Had. Aarsagen hertil laa fornemlig i de naturlige Egenskaber hos
begge de Folk, der her for første Gang kom i Berøring med
hinanden. :
Spanierne var i den otte Aarhundreder lange Kamp mod
Arvefjenderne, Maurerne bleven forvandlet til et stridslystent Folk, lidet
egnet til at føle Medlidenhed med andre Folk, særlig hvis disse
tilhørte en anden Trosbekendelse end deres egen. Mellem de Mænd,
der tiltog i Columbus’ to første Rejser, fandtes alle Slags
Eventyrere, der var uvante med alt virkeligt Arbejde, men alle lige til
den ringeste overtydede om deres egen store aandelige og sociale
Overlegenhed. Hver Spanier var fra Fødslen en Gentleman! Slige
Individer kunde det ikke falde ind at betragte de i Reglen jævne og
harmløse Naturmennesker som Ligemænd.
Hertil kommer en anden vigtig Omstændighed: Spanierne kunde
ikke, selv om de havde villet, udføre noget strængt Arbejde under
den tropiske Sols Straaler. Hvad var vel naturligere end at
anvende Indianerne til dette? Men da disse ikke frivilligt vilde finde
sig heri, maatte de tvinges til det. Indianerne havde vel kunnet
udføre Europæernes Arbejde — mod Betaling. Men dette blev der
ikke Tale om; et helt andet System blev snart gældende, hvoraf
den naturlige Konsekvens blev, at de indfødte forvandledes til
virkelige Slaver.
Hvad Columbus angaar, nærede han i Begyndelsen mildere
Folelser for Espafiolas fredelige Indbyggere og ansaa det for sin Pligt
at beskytte dem mod deres Arvefjender, de menneskeædende, vilde
Cariber, som han fangede og solgte som Slaver i Europa. Af Navn
i det mindste skulde de døbes ved Ankomsten til Europa. Paa
denne nemme Maade gjorde man sig fortjent af den sande Lære,
samtidig med at man aabnede en rig Indtægtskilde for Castiliens
Krone.
Efterhaanden fik Columbus mere og mere Smag for denne
lønnende Trafik og sendte tilsidst hele Skibsladninger Slaver til
Spanien. Man tog det ikke saa nøje, om Slaverne var Cariber eller
Indianere af andre Stammer. Hovedsagen var, at de kunde
forvandles til klingende Mønt. De spanske Majestæter, særlig da
Isabella, forholdt sig i Begyndelsen tvivlraadig over for Columbus’
udtrykkelige Forslag om at benytte Slavehandelen som en
regelmæssig Indtægtskilde for Kolonierne. Misbruget med at røve Indianere
blev stadig mere og mere almindeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
