Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Las Casas og Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 H. H. von SCHWERIN
den faktiske Arving til den spanske Trone var hans 16-aarige
Dattersøn Karl, som for Øjeblikket opholdt sig i Flandern.
Regeringen i Spanien førtes imidlertid af den berømte Kardinal
Ximenes. Til ham henvendte Las Casas sig, og det lykkedes ham
at vinde den mægtige Mand for sin Sag. En Komite paa 12
Hieronymitermunke blev udset og sendt til Vest-Indien med den særlige
Opgave at undersøge de indfødtes Forhold. Ximenes udnævnte Las
Casas til Indianernes Protektor, med Myndighed til at angive de
Embedsmænd, som gjorde sig skyldige i Overtrædelsec af de Love,
som var udfærdiget angaaende de indfødtes Behandling.
Hvis disse Love virkelig var blevet efterkommet, saa havde de
indfødtes Stilling langt fra været saa daarlig. Men paa den ene
Side havde den spanske Regering atter stadfæstet den skæbnesvangre
Undtagelsesparagraf om Caribernes Slaveri, og paa den anden Side
var det ikke lykkedes Las Casas at føre igennem, at Forordningen
om Indianernes Tvangsarbejde i Gruberne blev tilbagekaldt. Paa
disse tvende Omstændigheder syntes Reformen faktisk at skulle
strande. Sagen var den, at den spanske Regering maatte have
Indtægter; det var derfor aldeles nødvendigt, at Indianerne holdtes til
Arbejdet. Kunde disse ikke holde det ud, var det nødvendigt at
skaffe andre Arbejdere, det være sig hvide eller sorte.
Her kommer vi til den almindelig anførte og heller ikke i lange
Tider bestridte Paastand, at det var Las Casas, som direkte havde
givet Anledning til Negerslavehandelen i Amerika. Sagen forholder
sig imidlertid saaledes: Las Casas var en afgjort Modstander af
Slaveri under alle Former. Dog er det ikke utroligt, at han ved
en eller anden Lejlighed har ytret, at de stærke Negre bedre kunde
taale Grubearbejdet end de spinklere Indianere. De spanske
Kolonister paa Espaflola havde ogsaa over for ham udtrykt deres Ønske
om at faa Tilladelse til at indføre en Del Negre, som vilde egne
sig fortræffeligt til Plantagearbejdet, og Las Casas havde i
Begyndelsen ikke haft noget at indvende derimod, særlig da han frem for
alt opfattede en saadan Tilladelse som en Lettelse for Indianerne,
hans specielle Protegeer.
Hvad særlig den afrikanske Slaveimport til Vest-Indien angaar,
ved vi derom følgende: Allerede Aar 1500 var Negre, omend i
mindre Antal, bleven indførte, de fleste af dem var dog fødte i
Sevilla. Allerede under Ovandos Regimente anvendtes ret mange
afrikanske Slaver som Arbejdere i Espafñolas Gruber. Men den
egentlige Masseimport begyndte først senere samtidig med at
Dyrkningen af Sukkerrør indførtes med stort Held (jfr. ovenf. S. 263).
Men Las Casas havde ikke nogensinde kunnet tænke sig
hverken den uhørte Udvikling, som denne Trafik i kort Tid
opnaaede eller den yderst modbydelige Form, som den kom til at
antage. Imidlertid anstrængte Las Casas sig af al Magt for at skaffe
Indianerne Beskyttelse. Men alle hans Henvendelser til det spanske
Hof modarbejdedes konsekvent af Fonseca. Ogsaa de omtalte Hiero-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
