Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Las Casas og Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 377
nymeter var lokkede over paa de slaveejende Plantageejeres Parti,
og da Kardinal Ximenes pludselig døde, saa det sandelig mørkt ud
for Las Casas og hans menneskevenlige Bestræbelser.
Lykkeligvis havde han en oprigtig Ven i den unge Konge. Denne
gav ham saaledes Tilladelse til at anlægge en Koloni paa
Syd-Amerikas Nordkyst, hvor hans filantropiske Principper praktisk
skulde træde i Kraft, bl. a. saaledes at der intet Slavearbejde maatte
finde Sted. Kolonien blev anlagt i Nærheden af Cumaná, men de
indfødte, som æggedes af spanske Slavejægere, ødelagde i Aaret 1521
den lille, fredelige Nybygd.
I Fortvivlelse over sine fejlslagne Forhaabninger tog Las Casas
Kutten og trak sig tilbage til Dominikanerklostret i St. Domingo,
inden for hvis rolige Mure han forblev til 1530, da han atter fore-
*tog den besværlige Rejse til Spanien. Der udvirkede han hos
Kongen nye Forordninger til Fordel for de indfødte i Peru, hvilket
Land Pizarro netop beredte sig til at erobre.
I Slutningen af Trediverne i det sekstende Aarhundrede finder
vi Las Casas virksom i Central-Amerika, hvor det virkelig i
Landskabet Tuzulutlan lykkedes ham at grunde et lille idealistisk
»Fredens Land«. Endnu en Gang drog den ihærdige Mand til Spanien,
hvor han i hele fem Aar blev holdt tilbage af Karl V, der havde
Brug for hans gode Raad. I denne Periode nød han sit Livs største
Triumf, idet Karl V i Aaret 1542 udfærdigede de s. k. Nye Love,
ifølge hvilke ingen Indianer maatte holdes i Slaveri. Men Følgen
af disse, navnlig i Peru, har vi allerede hørt (jfr. ovenf, S. 356).
De nye Love mødte almindelig Modstand hos Kolonisterne, og
Regeringen saa sig derfor nødsaget til at gøre visse Indrømmelser i
Spørgsmaalet om deres Anvendelse. Men i Aarenes Løb
indskrænkedes »Repartimiento«- og »Encomienda«-Systemets Anvendelse
mere og mere, saa at Resterne af dette Tvangsvælde, som endnu i
Slutningen af det attende Aarhundrede eksisterede i de spanske
Kolonier og kun omfattede et Faatal af Indianere, uden videre
Vanskelighed kunde ophæves af den udmærkede spanske Minister
Florida Blanca.
Endnu en Gang finder vi Las Casas virksom som Biskop af
Chiapa. Endelig i Aaret 1547 vendte han for sidste Gang tilbage
til Spanien (han havde da krydset Atlanterhavet ikke mindre end
14 Gange), hvor han tilbragte de sidste 19 Aar af sit Liv i
Dominikanersamfundet i Valladolid. Men heller ikke nu undte han sig
nogen Hvile, men afsluttede sit store Værk Indiernes Historie, som
han allerede havde paabegyndt under sit Ophold i Klostret i San
Domingo.
Han var ogsaa Hovedopponent i den store Disputation, som i
Aaret 1550 anordnedes i Valladolid i Anledning af et af Juan de
Sepulveda, en af Datidens berømteste Videnskabsmænd, udgivet
Arbejde. Sepulveda forfægter deri den Anskuelse, at Paven og
Kongen af Spanien havde fuld Ret til at gøre Indianerne til Slaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
