Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Las Casas og Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 H. H. vonN SCHWERIN
Trods den ligesaa slagfærdige som sagkyndige Las Casas glødende
Veltalenhed, lykkedes det ham dog ikke at tilkæmpe sig Sejr — i
det mindste formelt. Sepulvedas Bog blev dog snart efter forbudt
og dømt til Baalet.
Aar 1555 trak Karl V sig tilbage til Klostret San Juste, og han
efterfulgtes af sin Søn Filip. Den Fristelse, for hvilken denne Fyrste
snart efter Tronbestigelsen udsattes, var unægtelig alvorlig. De
spanske Kolonister i Amerika erklærede sig nemlig villige til at
betale Kongen højst anseelige Summer, hvis Slaveriet atter maatte
blive indført. Men Las Casas’ ivrige Forestillinger havde Kongens
Øre, og Tilbudet blev afslaaet. Det var den gamle Indianerbeskytters
sidste store Sejr. Kort efter døde han i Aaret 1561 i Valladolid
87 Aar gammel.
Las Casas var en højt begavet og en i det hele velmenende og
samvittighedsfuld Mand. Som Forfatter af en Mængde vidtløftige
Arbejder indtager han en fremragende Plads i Litteraturen. Særlig
kan hans »Indiernes Historie« med Rette betragtes som selve
Hjørnestenen til vor Viden om Amerikas Opdagelseshistorie og
Spaniernes første Optræden i de nye Lande.
Den eneste Indvending af Betydning, der med Føje kan gøres
mod den ellers fuldt tilforladelige Forfatter Las Casas, er den
Overdrivelse, som altfor ofte forekommer i hans statistiske
Oplysninger om den indfødte indianske Befolknings Antal. »Den
gode Biskops Aritmetik kom snarere fra hans Hjerte end fra hans
Hoved«, er det ogsaa med god Grund blevet sagt. Hans Overdrivelser
har dog sikkert ikke været bevidste.
Det kan f. Eks. anføres, at Las Casas paastaar, at 10
Kongeriger, hvert for sig større end Spanien og Portugal tilsammen, var
bleven ødelagte i Bund og Grund af Spanierne, og at de indfødte
blev dræbte til sidste Mand. Antallet paa de dræbte Mænd, Kvinder
og Børn opgiver han til — 15 Millioner. Paa 3—4 Maaneder døde
paa Cuba 7000 Børn, efter at deres Forældre var tagne til Arbejde
i Gruberne.
Almindelig bekendt er det, at Befolkningen paa de af Spanierne
erobrede Vest-Indiske Øer hurtig smeltede hen. Alle Angivelser
herom er dog meget upaalidelige. Man har f. Eks. ment, at
Befolkningen paa Espafiola ved Opdagelsen var over 1 Million og
1508 skulde der kun have været 70,000 indfødte paa Øen. Aar
1510 var Tallet gaaet ned til 40,000 og 1514 til kun 13,000.
I Spørgsmaalet om den Ny Verdens Urbefolkning har vi følgende
Fakta at holde os til. I det store og hele taler alt for, at
Befolkningen allerede ved Europæernes Ankomst var meget spredt.
Desuden kan man ikke uden videre anføre Mishandlinger af de
indfødte som den eneste Grund til disses hastige Uddøen paa Antillerne.
Forskellige andre medvirkende Aarsager maa tages med i
Beregningen.
Af de Grunde, der yderligere kan forklare Opfattelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
