Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Menneskeslægtens Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
møddingerne dannedes, lader sig ikke afgjøre, men fastholde vi, at Danmark,
som ovenfor anført, dengang utvivlsomt befandt sig i sin Naaletræperiode, og
at denne, som vore Skovmoser bevidne — idet man i dem finder Stammer fra
de forskjellige Skovperioder lagvis over hverandre — har været afløst af flere
andre, inden Landet fik sit nuværende Skovtræ, Bøgen, vil Enhver let skjønne,
at det drejer sig om et anseligt Tidsrum, og vort Fædreland er endda utvivl-
somt blevet forholdsvis sent bebygget.
I Missisippideltaet ligger der begravet en stor Mængde Taxodieskove:
Skov ligger ovenpaa Skov i disse Dyndlag, og ofte kan man — ligesom i
vore Ege- og Bøgezoners Moser finde indtil ti saadanne Lag ovenpaa
hverandre. Ligesom de nu ligge lagvis over hverandre, saaledes have de
ogsaa engang afløst hverandre paa Jordens Overflade; blandt disse Stammer
er der mange, paa hvilke man har kunnet tælle indtil 6000 Aarringe, og
man er derfor berettiget til at antage, at der er medgaaet mindst 60000 Aar
til Dannelsen af Missisippideltaet. Da der nu i det fjerde af disse Skovlag
er blevet fundet et menneskeligt Skelet, hvis Hoved i sin Form stemmer
overens med den amerikanske Races Kraniebygning, vil der — naturligvis
undei Forudsætning af at den hele Beregning er rigtig — være hengaaet
mindst 30000 Aar siden det Menneske, hvis Skelet vi her omtale , færdedes
i de da voxende Skove.
Af alle disse og andre Kjendsgjerninger af lignende Art fremgaar i alt
Fald saa meget, at Mennesket maa have levet her paa Jorden i en langt
fjernere Tid, end man hidtil har været vant til at antage. Det drejer sig
ikke blot om* en Forskjel af nogle tusinde Aar, saaledes som det vilde være
Tilfældet,- hvis v: vilde betragte Potteskaaret fra Memfis og Kraniet i
Missisippideltaet som Udgangspunkter for vore Beregninger; nej, det synes at
være klart, at Menneskeslægtens Fortidstilværelse falder langt tilbage ikke
blot for den historiske Tid, men ogsaa for den Jorddannelsesperiode, hvori vi
nu befinde os. Selv om man imidlertid ikke vil indrømme Berettigelsen af
de Slutninger, der ere dragne af Opdagelserne i de ovenfor nævnte Huler,
vil man dog ikke tet vel kunne indvende noget imod de talrige andre Op-
dagelser, der ere gjorte i den nyeste Tid, og som synes at tyde paa, at
Menneskeslægten har en endnu langt højere Alder. Vi skulle i det Følgende
give en kortfattet Fremstilling af de vigtigste blandt disse Opdagelser.
Naar Talen er om Jordens Udviklingshistorie, skjelner man som be~
kjendt imellem visse Perioder, der adskille sig ved Forekomsten af særligt
beskafne Bjergformationer, og som i Virkeligheden svare til helt forskjellige
kontinentale Tilstande paa vor Jord.
Der, hvor der nu findes fast Land, gik tidligere og ofte gjentagne
Gange Havets Bølger, og af det Dynd, de medførte, dannede der sig Sten-
aflejringer, som i deres forskjellige Lag, ved Aftryk eller Forsteninger, have
bevaret Spor af det Liv, der har rørt sig til de forskjellige Tider; disse Lag
vise sig at være samtidige, ældre eller yngre, alt efter som disse dengang
levende Former af Organismen have været beskafne. Hvor der ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
