Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Arternes Dannelse. Menneskeracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indvandre, maa der skjelnes imellem to Stammer: Eskimoerne (Fig. 18), der
boede t Landene højest imod Nord, og de Folkestammer, der udbredte’ sig
over det øvrige Fastland, og om hvis Oprindelse der endnu gjøres højst for-
skjel lge Anskuelser gjældende. Peruanerne (Fig. 21) ere beslægtede med
Aztekerne (Pig. 19), der grundlagde et Kulturrige paa Højsletterne i Anahuac
(i exi-o) og i Yukatan; helt forskjellige fra disse ere Rødhuderne (Fig. 20)
e er som man mindre rigtigt har benævnet dem: de nordamerikanske Indianere!
I " S ’ d, man har antaget en særli8 Race, hvortil ogsaa Patagonierne
(lig. 23) og de Folkeslag i Sydamerika, der ere nærbeslægtede med dem
inaa henregnes. 5
Sydhavsøernes Befolkning har paa mange Steder mistet deres Eien-
ommehgheder, da den, ifølge deres geografiske Beliggenhed, blev paavirket
i betydelig Grad dels fra Asien, dels fra Amerika. Imidlertid kan man dog
undertiden endnu blandt de forskjellige Stammer tydeligt udfinde, hvorledes
den oprindelige Type har været. Paa den ene Side viser der sig nært
Slægtskab med den malayiske Race. Disse Folkeslag høre til de mere ud-
viklede Rjicer og bebo de Øgrupper, der strække sig fra Palaosøerne i Vest
til Paaskeøen i Øst, i Nord Sandwichøerne og i Syd Ny-Zeland. Indvaanerne
ha Fidjiøerne (Fig. 24) og Maorien fra Ny-Zeland (Fig. 22) ere Typer heraf,
medens Kanaken (Fig. 25) og Tannakvinden (Fig. 28) høre til en anden
Race, der, under Navn af Papuas, bebo de sydvestlige Øgrupper i det Store
Ocean, Ny-Guinea, Ny-Irland, Ny-IIebriderne, Ny-Kaledonien og de nærmest-
liggende Øen Australnegeren, der er Australiens Urindvaaner, og hvoraf
rig. 26 og 27 give Afbildninger, er nærmest beslægtet med dem.
Naar vi sammenligne Evnerne til at yde Modstand imod naturlige Ind-
flydelser paa den ene Side med Evnerne til at benytte de forhaandenværende
etmgelser paa den anden Side paa en saadan Maade, at Udviklingen
remmes, maa vi komme til den Anskuelse, at alle de Menneskearter, alle de
I olkeslag, der ikke kunne henregnes under Menneskehedens to Hoved-
forgreninger, den hvide og den sorte, have langt mindre Levedygtighed for
fremtiden end disse to Grene, der synes at ville dele Jorden imellem sig.
Negeren (den Sorte), der bebor den hede Zone, og Kaukasieren (den
Hvide), der bebor den tempererede og kolde Zone, have en langt betydelmere
Stilling end alle de øvrige. &
Den paataldende Frugtbarhed, der er betegnende for Negeren, og den
store aandelige Udvikling, der udmærker Kaukasieren, og navnlig Europæeren,
sætter disse to Hovedgrene i Stand til at udbrede sig over og tage hele
Jorden i Besiddelse. De befinde sig for Øjeblikket begge to i den mest liv-
lige Udvikling, medens den^‘gule Menneskerace synes at have levet sin
længste Tid.
Det er et gribende Syn saaledes at se hele store Folkeslag, Beboerne
af hele Verdensdele sygne hen og nærme sig deres Endeligt, ganske som om
de kun udgjorde et enkelt Individ. I Naturen føres der Kamp mellem hele
Arter paa samme Maade, som vi se den føres mellem enkelte Individer, kun
Opfindelsernes Bog’. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
