Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Aktive og passive Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandt Slaverne kunne vi linde Berøringspunkter med hin Type, som vi kunne
se i den mest karakteristiske Form paa de gamle mexikanske, egyptiske
og indiske Afbildninger. Det er ganske interessant og ikke uden Be-
tydning som karakteriserende den hele Race, at de indiske Fremstillinger
lade de mandlige og kvindelige Former smelte sammen, saaledes som det
sker ved Buddhabillederne.
Hermed maa dog ingenlunde være sagt, at den passive Race mangler
Kræfter, de ytre sig kun paa en anden Maade. Som Følge al de klimatiske
Forhold leve Folkene roligt videre i Nydelsen af hvad de have erhvervet og
underordne sig villigt en af deres ældste eller viseste Mænd eller ogsaa en
fremmed Erobrer. De overbefolke og overfylde deres Opholdssteder ved en
paafaldende stor Frugtbarhed, men kun den yderste Nød kan bringe dem til
at opgive deres Boliger. Baade Individerne og hele Folket udvikle sig meget
hurtigt, langt hurtigere end Tilfældet er blandt de aktive Folk. De slaa sig
til Ro og ere fornøjede med som de nu engang have det; de passe nøje paa,
hvad de eje, og sky enhver Forandring, selv om den tydeligt nok vil bringe
dem noget bedre og mere fordelagtigt. Disse Omstændigheder maa virke
særdeles gunstigt paa Dannelsen af Dynastier: Stilling, Værdighed, Be-
skæftigelse gaa i Arv fra Fader til Søn, og derved bliver Kastevæsenet, der
umuliggjør enhver Frihed, et Hovedtræk hos den passive Race.
Sammenligningen med en kvindelig Organisme er ikke uheldig. De
passive Folk opblomstre og udvikle sig meget hurtigt og vinde et stort For-
spring fremfor de aktive Folk. Men, naar de først have naaet deres højeste
Udvikling, drømme de sig stadig tilbage i deres Storhedsperiode og leve kun
for disse Drømme. Egypterne, Kineserne og Hinduerne havde længe førend
alle andre Folk grundigt Kjendskab til Astronomi, Nautik, Fysik og de
mathematiske Videnskaber i det Hele taget. De egyptiske Præster besade
allerede i de ældste. Tider kemiske og medicinske Kundskaber. Kineserne
have allerede i den graa Oldtid kjendt til alle de Opfindelser, som Europas
Folk først have gjort i Løbet af de sidste Aarhundreder; men de have ikke
forstaaet at vurdere den Indflydelse, som disse Opfindelser kunde have,
medens de her i Europa have forandret det hele Liv og givet det et højere
Sving. Krudtet har ikke fremkaldt nogen Omvæltning i Kinesernes Krigs-
førelse; Kompasset har ikke bevirket, at der har udviklet sig en videnskabelig
Skibsfart; Bogtrykkerkunsten blev ganske uden Betydning for den kultur-
historiske Udvikling. Det er ikke blevet de passive Folk forundt at udforske
Tingenes indre Væsen og organiske Sammenhæng lige saa lidt som at ud-
grunde Naturens Love. Derfor savne de Evnen til at gjøre deres Iagttagelser
frugtbringende. Filosofien er ikke bleven udviklet af dem, og Kjendskabet
til det menneskelige Legeme har ikke ført til sammenlignende Anatomi eller
til Fysiologi. Deres Religion og Retstilstande støtte sig til Traditioner;
de opretholdes ikke ved en fornuftmæssig Begrundelse, men kun ved uom-
stødelige Forskrifter, som Ærefrygt for det gamle og Frygt for det højere
staaende give forøget Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
