Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Forhold, der komme til at indvirke paa dem; men alligevel beholde de
Livsvilkaar, der betegne Menneskets dyriske Natur, deres store Indflydelse,
og det enkelte Menneskes Fysiologi maa derfor ikke lades ude af Be-
tragtning, naar vi kaste et Blik paa hele Menneskehedens Udvikling.
Menneskets Stilling er i højeste Grad ejendommelig, sammenlignet med
Naturens øvrige Skabninger. Paa den ene Side er det mere hjælpeløst end
Dyrene, men er dog paa den anden Side i Stand til at svinge sig op til at
blive deres Herre ved at gjøre en forstandig Brug af sine Evner. Den virk-
somste af sine Drifter, Selvopholdelsens, kan Mennesket ganske vist tilfreds-
stille ved de mest forskjelligartede Næringsmidler. Det kan tygge vegetabilsk
og animalsk Føde med lige stor Lethed, medens Dyrene væsentligst ere hen-
viste enten til det ene eller det andet Slags. Men det kan derimod ikke,
saaledes som Tilfældet er med Dyrene, opholde Livet, blot i nogenlunde lang
Tid, ved et og samme Næringsmiddel. Dets Hud forandres ikke med Aars-
tiden, saaledes som Tilfældet er med mange firføddede Dyr og med Fuglene.
Kampen med Naturen er for Mennesket langt haardere end for Dyret, der
medfører langt større Kræfter til denne Strid.
Hvilken uophørlig Pleje behøver ikke Barnet, inden det bliver i Stand
til at hjælpe sig selv?
Men Mennesket har et Vaaben, som mangfoldiggjør dets Kræfter, og
det er Fornuften. Den forlænger dets Arm, bevinger dets Skridt, gjør dets
Sandser skarpere; den lærer Mennesket at anstille Iagttagelser og at an-
vende dem; den lærer det at fange den hurtige Hest, at lægge den vældige
Elefant i Lænker og at narre den listige Ræv. Ved Fornuftens Hjælp bliver
Mennesket Verdens Herre.
Betingelserne for Lykken — det indre saa vel som det ydre Vel-
befindende — ere forskjellige for ethvert Menneske, og de blive større, efter-
haanden som Kræfterne blive større, saaat der fordres den yderste An-
strengelse, den forstandigste og fornuftigste Anvendelse af alle Evner, hvis
disse Betingelser skulle kunne opfyldes, om end blot tilnærmelsesvis. Heri
ligger den bestandigt virksomme Spore, der hverken under Menneskeheden
eller det enkelte Individ et Øjebliks Ro eller Rast, men som uophørligt
driver den hen imod et Maal, som det ikke er givet nogen Dødelig at naa.
Hvor langt Menneskeaanden end er i Stand til at naa, aabner der sig
dog altid Udsigter til nye Egne, som den endnu ikke har gjennemforsket.
Hvor stolt Mennesket end maa føle sig, naar dets Synskreds udvides, og det
derved kommer til Bevidsthed om sit høje Udspring, føler det dog paa samme
Tid denne evige, utilfredsstillede Længsel, der er Kilden til al Smerte, lige-
som dener Kilden til al Glæde. Denne uslukkelige Tørst er Menneskets
største Ejendommelighed; findes den, forædles Mennesket, findes den ikke,
nærmer det sig Dyrene.
Vi nævnede for lidt siden Selvopholdelsesdriften som den af de
menneskelige Drifter, der først og kraftigst tvinger Mennesket til en vis
Virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
