Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
luftfyldt Blære i Stedet for denne Træklods. — Fig. 40 fremstiller endelig et
Gjennemsnit af en Faldgrube, hvori Kafferne fange Girafen.
Foruden ved Jagt paa Skovens talrige Dyr er det nu ogsaa ved F iskeri,
at man søger at skaffe sig Fødemidler. Fiskene blive fangede med Net,
dræbte med Pile og Spyd eller, som Tilfældet er blandt Sydamerikas Indianere,
ved at der kastes giftige Plantesafter eller giftige Frugter i Vandet. Efter-
tanken anspores ogsaa ved Fiskeriet til at udfinde nye Midler og Redskaber.
Eskimostammerne og Indianerhorderne i det nordlige Amerika leve den
største Del af Aaret af Fiskeri og kun en meget ringe Tid af Jagt paa
Landdyr. De ere udmærkede til at ro Baadene og betjene sig enten af Net
eller Kastespyd, alt efter af hvad Art Fisken er. Eskimoerne forstaa
Fig. 36 Indianere paa Bisonjagt (Nordamerika).
at benytte disse Net — der ligne dem, hvormed man hos os fanger Rejer —
med en saadan Færdighed, at de endog ere i Stand til at fange Fugle i
Flugten.
Da Jagtudbyttet er usikkert og afhænger af gunstige eller ugunstige
Omstændigheder, maa Jægerfolkenes Levevis være temmelig raa. Eiterhaanden
udvikler der sig Smag og Forkjærliglied for det Ene fremfor det Andet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
