Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Telte - Faste Boliger og Pælebygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liget, medens dens indre Side er udstyret med finere Tæpper. Teltene ere
inddelte i forskjellige Afdelinger, der have særlige Udgange til det Frie. De
blive staaende længe og danne paa en Maade Overgangen til de faste Boliger.
Faste Boliger og Pæiebygninger. Som bekjendt forstaa vi ved faste Bo-
liger saadanne, der ikke flyttes, og ved hvilke en Families Ophold knytter sig
til et bestemt Sted; de opstaa af to forskjellige Aarsager. Enten opføres
de, hvor Naturen byder Overflod af alle mulige Livsfornødenheder, og hvor
man derfor tænker paa at blive, eller der, hvor den letbevægelige Bolig ikke
afgiver tilstrækkelig Beskyttelse imod det ublide Vejrlig eller mulige Angreb
af fjendtligsindede Nabofolk. I dette sidste Tilfælde blive Boligerne altsaa at
betragte som et Slags Fæstninger. Paa Ny-Zeland kan man finde vanskeligt
tilgængelige Steder, saasom Klippehuler, indrettede paa at afgive Tilflugts-
steder i de indbyrdes Krige, der navnlig tidligere meget ofte rasede paa denne
0. Ligeledes vil man endnu kunne finde smaa ny-zelandske Byer, der ere
omgivne af Palisaderinger o. s. v.
En ejendommelig Maade at sikre sig paa, dels imod Fjender og dels og vel
fornemmelig mod vilde Dyr, træffes hos adskillige raa Folkeslag og bestaar i,
at Indgangen til Boligerne anbringes paa en saadan Maade, at den ikke kan.
naas, — uden at man klattrer tilvejrs paa lange Stiger, der hurtigt kunne af-
brydes. En lignende Tanke ligger vistnok ogsaa til Grund for den ejendomme-
lige Skik at opføre sine Boliger ude i Vandet paa Pæle, de saa kaldte Pæle-
bygninger, om hvilke allerede Herodot fortæller, at de paa hans Tid existerede
i Søen Prasias i Tracien, og som nu vides at have været til og endnu den
Dag idag at være i Brug paa mange Steder. Navnlig paa de indiske Øer
og i det Hele paa Øerne i det stille Hav forekomme de hyppigt, og her i
Europa have Pælebygningerne i de schweiziske og italienske Søer vakt fortjent
Opmærksomhed ved de interessante Oplysninger, de have givet om Kultur-
forholdene i Tider, der ligge langt forud for al Historie. Til en vis Grad
frembyde de irske »’Crannoges« o: kunstige, af nedrammede Pæle og Sten
dannede Øer Sidestykker til Pælebygningerne, men disse tilhøre for Europas
Vedkommende udelukkende den forhistoriske Tid, medens hine have tjent
Høvdingerne som Tilflugtsteder i de hyppige Stridigheder lige indtil Begyn-
delsen af forrige Aarhundrede. At de egentlige Pælebygninger skulde være
at betragte som Fæstninger, opførte til Beskyttelse imod Fjender, er ikke
rimeligt. De ligge nær ved Kysten, med hvilken de oven i Kjøbet vare for-
bundne med Broer, saa at det var en let Sag at ødelægge dem; de allerfleste af
dem ere da ogsaa gaaede tilgrunde ved Ild, og der er Intet, der tyder paa:,l
at der er ført nogen heftig Kamp for at forsvare dem. Sandsynligere synes
det at være, at europæiske Pæleboere have medbragt denne Skik fra et Land,,
hvor Forholdene gjorde den nødvendig eller hensigtsmæssig som Værn imod
vilde Dyr, og at den senere er bleven bevaret, selv efterat de vare komme til
et Land, hvor ingen saadan Grund i og for sig længere nødvendiggjorde dem*
At der maa ligge en Tanke om Værn imod Fjender, enten disse nu vare Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
