Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Faste Boliger og Pælebygninger - Bygningsmaterialet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hidtil have vi. beskjæftiget os med den Udvikling, Boligerne kunne faa
i de Egne, hvor Naturen er saaledes, at den tillader Befolkningen at tilbringe
den største Del af sin Tid i det Frie. Selv de faste Boliger hos saadanne
Folk udmærke sig ved en meget let Bygningsstil, og ved deies Opførelse be-
nyttes navnlig saadanne Materialer, som ere lette at bearbejde. Levevisen
fører med sig, at Boligen næsten udelukkende benyttes til Sovested, og som
Følge deraf er den hele Indretning meget simpel. Kun hos de Rige findes der
forskjellige Afdelinger i Hytten, maaske en Knage til Jagtredskaberne eller en
Kiste til de Klæder, som ikke benyttes; der er derimod saa godt som altid
et fast Ildsted, hvor det brænder Dag og Nat, saaledes som Tilfældet er hos
mange Folkeslag i den tempererede Zone. Hvor Husets Herre har sit bestemte
og respekterede Leje, tyder det paa, at et vist sædeligt Begreb allerede har
forstaaet at gjøre sig gjældende, og af denne Begyndelse udvikler der sig
nogle af Grundbetingelserne for det hele Samfundsliv: Orden og Disciplin.
Bygningsmaterialet. Hvis vi vilde forsøge paa at anstille en Sammen-
ligning mellem alle de forskjellige Slags Boliger, hvoraf vi have modtaget
Beskrivelser af Rejsende, vilde vi være nødte til at forelægge vore Læsere
Tegninger i hundredevis: Folkenes Levevis og Sædvaner ere jo af saa mang-
foldige Slags og have hver for sig indvirket bestemmende paa Boligens indre
Udstyrelse, uden dog at have faaet nogen kulturhistorisk Betydning.
Det er vigtigere for Løsningen af den Opgave, vi have sat os, at vi
kjende det Materiale, hvoraf Boligernes Vægge ere bievne byggede der, hvor
de klimatiske Forhold ikke tillade Anvendelsen af saa lette Stoffer som de,
vi have set benyttede ved de ovenfor omtalte Boliger. Svære Bjælker, Ler,
Sten, ja endog Is og Sne ere de Materialier, hvoraf Mennesket bygger sig
Ly, naar en fattig Natur kun giver ham faa Stoffer at vælge imellem.
Under Bearbejdelsen af disse Materialer faar Mennesket Lejlighed til
at udvikle sin Kunstfærdighed og sin Opfindsomhed. Det fastere Stof tillader
ham at sætte sig større Opgaver og foranlediger ham til at indrette forskjellige Af-
delinger ved Siden af og ovenover hverandre, for at benytte Vægge og Tag saa
fornuftigt som muligt. Derved opstaa de mere sammensatte Boliger: Bygnings-
kunsten begynder at udvikle sig som en særlig og selvstændig Kunstgren.
Det simpleste Materiale og det, der er lettest at bearbejde, er Leret,
der findes næsten overalt, og som i de hede Lande er særlig skikket til at
benyttes ved Opførelsen af solide Boliger.
Grønlænderne bygge sig Hytter af Jord, som ere halvt nedgravede i
Jorden. Eskimoerne, der hele Sommeren igjennem bo i Telte, bygge sig
Hytter af Sne til Brug om Vinteren (Fig. 44). Ved en Flod, hvor Sneen
var omtrent to Fod dyb og temmelig fast, opførte en Eskimo, der fulgte
Franklin paa hans første Rejse, i ganske kort Tid et virkeligt Kunstværk af
dette Slags. Han begyndte med at afsætte en Kreds, der holdt 12 Fod i
Diameter. Med en bred og lang Kniv skar han nu Sneen i Stykker, som
han kunde løfte op, uden at de gik itu. Disse Sneblokke bleve nu lagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
