Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efteihaanden, som Klæder komme mere i Brug, til de ubedækkede Dele af
Legemet og opnaar tilsidst sin højeste Grad af Uddannelse i Ansigtsmaleriet,
der jo har forstaaet at hævde sin Betydning som en væsenlig Del af Toilettet,
selv i vore højst civiliserede Tider.
Ln Beklædningsmaade, som ogsaa er bleven benyttet, og som Fransk-
mændene fandt anvendt i Brasilien i det 17de Aarhundrede, er Befjeringen.
Tupinambaerne bestryge hele det nøgne Legeme med Gummi og bestrø sig
derpaa med røde Dun. De kaliforniske Indianere bære sig ad paa lignende
Maade, naar de smykke sig til D^ns, og ligesaa Encebelladastammerne, der
pynte sig med Bomuldsfnug.
Yi ville antage, at Skørtet er det første Klædningsstykke i den hede
Zone, og at det er Kvinderne, som først have anlagt det; rigtignok er der
adskillige Rejsende, som paastaa, at de indfødte Kvinder ofte anse et Bind
for Panden, til Beskyttelse imod Solens Straaler, for mere nødvendigt. Det
Skørt, Arovakakvinderne bære, er dog næsten mikroskopisk.
I mere raa Egne, f. Ex. paa Ny-Zeland, medførte Klimatet, at man
opfandt Kappen; men i dens oprindelige Form beskytter den dog kun daarligt
nok imod Kulden.
Bæltets Anvendelse falder sammen med Skørtets; det benyttes til at
bære Skørtet og faar undertiden en større Brede.
Hos Ovamboerne traf Livingstone paa en forholdsvis høj Kultur;
Kvinderne bare to Skørter, hvoraf det ene ogsaa bedækkede Bagdelen. Hele
Legemet var indsmurt i Olie, og Haaret var plejet med stor Omhu, noget,
der ikke finder Sted hverken hos de sydamerikanske Indianere eller hos Ny-
Zelænderne; det var flettet i lange Pidske sammen med Græsstraa eller lig-
nende og laa ned af Ryggen.
Beboerne af de tropiske Lande kunne nøjes med saadanne simple
Midler. Man maa nu imidlertid ikke tro, at et Folks Kulturtrin kan be-
dømmes efter hvor mange eller faa Klæder der anvendes.
Eskimoerne, der ikke staa paa et højere Trin end de helt nøgne afri-
kanske Negerstammer, bære en fuldstændig Klædedragt, som de forfærdige
med Kunstsands af Rensdyrets og Sælhundens Skind, Tarme og Sener. De
forstaa ogsaa at flaa Fuglene og gjøre sig Klæder af det dunbesatte Skind.
Mændenés og Kvindernes Dragt er næsten ganske ens, med Undtagelse
af at disse have et Slags Pose paa Ryggen til deri at bære deres Børn, med
hvilke Mændene aldeles ikke beskjæftige sig. Begge Køns Dragt bestaar af
Benklæder, Strømper, Sko, Jakke og et Overstykke. Der mangler ikke en-
gang Handsker og Hovedbedækning, saa at enhver Del af Legemet har sit
særlige Klædningsstykke.
For at beskytte sig imod Vandets Indtrængen tage Polaregnenes Be-
boere desuden endnu et Overstykke paa; det er forfærdiget af Hvalens eller
andre store Havdyrs Blærer og Tarme.
En vigtigere Klædningsartikel, navnlig for de nordlige Egnes Nomade-
folk, er Skoene, som have forskjellig Form, der retter sig efter Jordens Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
