Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Pynt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Maade, end ved at han dypper Haanden i Farvestoffet og derpaa lader
Fingrene løbe hen over det nøgne Legeme — der maaske allerede tidligere
har modtaget en Grundfarve — har to Ting til Hensigt, dels at beskytte,
dels at udsmykke Legemet.
Figurerne bleve efterliaanden anbragte efter bestemte Skjønliedsbegreber,
og her, som overalt i det menneskelige Liv, kommer For fæ ngelig heden
til at spille en vigtig Rolle. Martius*) saa engang paa sin Rejse i Brasilien
en Indianerkvinde, som stod og malede sig udenfor hans Hytte. Han traadte
hen til hende, tog Farvepotten og satte nogle fantastiske Streger og Snirkler
paa hendes Legeme, hvorover den hele Stamme faldt i den største Forbav-
selse; næste Morgen tidligt mødte alle Kvinderne udenfor hans Hytte for paa
det indstændigste at bede ham om at male dem paa samme Maade.
Lysten til at smykke sig forudsætter en Interesse for andre Mennesker,
hvilken man ganske savner hos den fuldstændigt Vilde. Da Forholdet til
Fig. 51. Pelele eller Læberinge.
andre Mennesker i Begyndelsen er ledsaget af en høj Grad af Frygt og
Mistillid, viser denne Interesse sig paa en ejendommelig Maade: Mennesket
har til Hensigt at give sig et større og mere frygtindgydende Udseende. Høje
Fjerbuske blive satte paa Hovedet (Fig. 50), Næse og Øren blive gjennem-
borede og Aabningerne udvidede ved at sætte Træ, Sten eller Bladruller af
+) Martius f. i Erlangen 1794 d. 1808 berømt Botaniker, der gjennemrejsle Brasilien fra
1817 til 1820.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
