Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Moden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa Romerne bare simple Dragter, der, hvad Form og Stof angaar, gik i
Arv fra Slægt til Slægt. Hos begge de nævnte Folk var Klædningen for-
skjellig for de forskjellige Samfundsklasser, og alene af den Grund var det
ikke ret vel muligt at lade den undergaa. nogen betydeligere Forandring.
Gamle Forfattere fortælle vistnok om, at Ødselheden i Klædedragt sL
teg til en
saa stor Højde i Ron:, at der maatte udstedes Love, der havde til Hensigt
at indskrænke denne Overdaadighed; men denne Luxus gav sig dog mere tilr
kjende i Forbruget af særligt kostbare og sjeldne Stoffer, saasom Purpur og
Silke, eller i Anvendelsen store Masser Ædelstene og Perler, mindre derimod
i Forsøg paa at finde nye Former eller Mønstre, og den blev derfor — som
enhver simpel Ødslen — barbarisk og uden Indflydelse paa Kunst og Industri,
løvrigt gjorde den sig kun gjældende til enkelte Tider og omfattede ikke
hele Befolkningen.
Den ædelbaarne Græker bar endog kun ganske tarvelige Klæder og
ingen eller kun fordringsløse Smykker.
Det er imidlertid mærkværdigt, at Moden kan paavises selv hos de
raaeste Folkeslag, f. Ex. Kafferne, skjøndt den dog forudsætter, at ved-
kommende Folk maa have tilbagelagt visse Kulturtrin, for at den kan naa
sin fulde Udvikling. Den nævnte vilde Folkestamme sætter Pris paa Glas-
perler, men ikke lige meget til enhver Tid; snart foretrækker man det ene
Slags eller den ene Farve, snart den anden; en Tid lang betragtede man en
Art smaa Koraller som det værdifuldeste, man kunde faa. Det er endvidere
bekjendt, at alle Negre holde af at klæde sig i europæiske Dragter.
Hos de civiliserede Folk begyndte Moden at gjøre sit Verdensherre-
dømme gjældende i Middelalderen, og det var navnlig det tøjlesløse Liv i
det 15de, 16de og 17de Aarhundrede, der bragte den til Udvikling.
Overdaadigheden gik ogsaa her først i Retningen af at anvende store
Masser og viste sig stundom under de latterligste Skikkelser. Der gik 60—80
Alen Tøj til de bekjendte »Pludderhoser«; .Slæb vare en udmærket Anledning
til at vise Rigdom og Pragt; de voxede til en saa-dan Grad, at Myndighederne
maatte træde til for at sætte en Grændse herfor, og at Luther selv gjorde
denne taabelige Mode til Gjenstand for sin tordnende Veltalenhed.
Lidt efter lidt bleve imidlertid andre Synspunkter de fremherskende.
Stoffernes Mangfoldighed og Forarbejdelsens Skjønhed traadte i Forgrunden;
medens man tidligere næsten udelukkende havde anvendt Uld tøj og Lærred
til Klædningsstykker, fik nu, da Handelsforbindelserne med Østasien bleve
livligere, Bomuld og navnlig Silke en meget udstrakt Anvendelse. Dette
sidste Stof var ogsaa bekjendt i tidligere Tid; og Grækerne brugte ogsaa
undertiden Bomuld, men det var dog først nu, at disse fremmede Artikler
kom almindelig i Brug. I det 15de Aarhundrede begyndte man at avle Silke
i Frankrig — tidligere var denne Art navnlig dreven i Spanien, Italien og
paa Sicilien — og i Slutningen af det 17de Aarhundrede blev den bekjendt
i Tydskland, da Hugenotterne indvandrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
