Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Redskaber og deres Tilvejebringelse - Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvikler sig i samme Grad, som Drifterne i den legemlige Organismes Liv
gjøre sig gjældende med større Kraft.
De ældste af alle Redskaber ere Vaabnene. De tjene til at skaffh
Føde, til at forsvare sig imod eller besejre de naturlige Fjender. Efter dem
følge i Rækken de raa Værktøjer, som benyttes ved Forfærdigelsen af Hvile-
steder og Bolig; derpaa de finere Redskaber, der anvendes til at fremstille
Klæder og Smykker, og som allerede kræve en vis Kunstfærdighed; tilsidst
de Hjælpemidler, Værktøjer, Apparater og Maskiner, der ere nødvendige for
Kunsterne og de exakte Videnskaber. Denne sidste Klasse af Redskaber
ligge vor Undersøgelse mere fjern; thi de betegne Udviklingstrin, der, paa
Grund af deres umaadelige Rigdom paa saadanne Hjælpemidler, ikke kunne
tages i Betragtning i denne sammentrængte Indledning, som kun behandler Op-
findelsen af de første mekaniske Hjælpemidler. Det Højdepunkt, hvortil Kul-
turen nu har naaet, skal derimod omtales paa andet Sted i dette Værk, for
saa vidt som det giver sig tilkjende i de forskjellige Frembringelser.
Vaaben. Dyret har ikke andre Hjælpemidler end dem, Naturen har
givet det til at skaffe sig sin Føde og forsvare sig imod sine Fjender: Tænder,
Næb, Horn, Klør og Hove. Mennesket er i saa Henseende kun daarligt ud-
styret af Naturen, og det maa derfor, ved at anvende sin Eftertanke og tage
sin Tilflugt til ydre Midler, gjøre sig ligesaa stærk og stærkere end Dyrene;
ellers vil det komme til at bukke under i den evindelige Kamp med Naturen.
Der gives intet Dyr, som formaar at forøge sine medfødte Vaabens
Styrke. Man fortæller rigtignok, at mange Abearter, f. Ex. Gorillaen, slaar
med Stokke, og at atter andre benytte Stene og Frugter, som de kaste imod
deres Fjender, men der er ikke nogen Sikkerhed for Rigtigheden af disse
Fortællinger, og det kan ialtfald ikke bevises, at de’ med Bevidsthed
eller i bestemt Hensigt anvende fremmede Gjenstande som Vaaben under
deres Kampe.
Men selv det raaeste Menneske væbner sin Ilaand med Stenen, for at
gjøre Slaget heftigere, og han forstaar at slynge den henimod et bestemt Maal.
Da Sydhavsinsulanerne endnu ikke vare ret fortrolige med Besøg af
Europæere, kom de altid de Fremmede imøde, bevæbnede med Stene, og de
kastede dem først bort, naar de havde overtydet sig om, at de ikke nærede
fjendtlige Hensigter. Disse simple Vaaben maa i deres Øjne have været det
eneste eller dog det mest virksomme Forsvarsmiddel.
Stene med skarpe Kanter blive udsøgte til at benyttes som Hugge-
vaaben, og, hvor de ikke ligge fuldt færdige fra Naturens Haand, tildanner
man dem. Paa denne Maade opstaa de mej s el formede Instrumenter,
som man endnu kan træffe mange Steder benyttede jevnsides med runde Sten,
eller saadanne, der ere forsynede med Haandtag eller have Form af Morter-
stødere — altsammen Levninger fra tidligere Kulturperioder.
En Gren, som man river af et Træ, og som forøger Armens Kraft
i en betydelig Grad — en Stok eller, hvis den er mere bøjelig, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
