Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Broncealderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malme, navnlig de vidt udbredte Jernmalme, og de Resultater, der opnaaedes
herved, bragte disse Stammer til at naa et saa betydeligt materielt Velvære,
som andre Folkeslag først formaaede at vinde som en Frugt af højere aandelig
Dannelse.
Ogsaa i Kelternes, de gamle Egypteres, Grækernes, Romernes og de
gamle germanske Stammers Grave træffe vi paa Gjenstande, der ere forar-
bejdede at Guld, førend vi støde paa Broncesager. Kobber og Kobberlegeringer
benyttes ogsaa bestandigt før Jern hos alle de nysnævnte Folk.
Broncen er en Blanding af Kobber og Tin; den har ikke overalt den
samme Sammensætning. Det rette Forhold lærte man naturligvis først at
kjende efterhaanden, som man fik Lejlighed til at høste Erfaring i saa Hen-
seende. Den Kunst at bearbejde Broncen karakteriserer derfor ogsaa, hvor
den har naaet sin højeste Udvikling, fornemmelig de Folkeslag, vi henregne
til den aktive Race, eller hvis Riger ere bievne stiftede ved Indvandring af
aktive Folk og ved Blanding af disse med de oprindeligt passive Befolkninger.
Broncen er vanskelig at bearbejde, men derfor tillader den ogsaa en
større Frihed i Formningen. Naar den smelter, bliver den mere tyndtflydende
end Kobberet, og, naar den afkjøles, danner der sig ingen Blærer i Massen;
dertil kommer, at den er i højeste Grad haard og elastisk, og i den sidstnævnte
Egenskab finde vi maaske Aarsagen til, at Smykker af dette Metal saa ofte
fik Form af Spiraler. Broncens Tyndflydenhed gjorde den særligt skikket til
at benyttes ved Fremstilling af Kunstgjenstande, hvis Form først kunde frem-
stilles som Model af et blødere Materiale. Af de Billedstøtter og Figurer
fra gammel Tid, vi have fundet, kan man bedst se, hvilken høj Grad af Fuld-
kommenhed Broncestøberiet havde naaet hos Grækerne og Romerne.
Overalt fremkaldte Broncen et mere kunstnerisk Arbejde, Noget, hvortil
Kobberet ikke gav Anledning, da dets fornævnte Egenskaber gjorde sig gjæl-
dende, naar det var smedet. Der er navnlig en Omstændighed, som er værd
at lægge Mærke til med Hensyn til den kunsthistoriske Udvikling, og det er,
at de ganske simple og ligefremme Ornamenter paa de nordamerikanske
Broncearbejder gaa igjen paa Asiens Nordvestkyst, paa Grændserne af Mant-
schuriet og paa Javas Skulpturer. Paa samme Maade finde vi en ganske
mærkværdig Overensstemmelse i Formen af Vaaben fra de mest forskjellige
Dele af Jorden. De krumme Sværdklinger af Kobber, som undertiden op-
graves i Peru og Mexiko, minde uvilkaarligt om de krumme Broncesværd,
man finder i de gammelegyptiske Grave.
Broncen fik en overordenlig mangesidig Anvendelse paa Grund af sine
fortræffelige Egenskaber. Naar vi gjennemvandre de kulturhistoriske Museer,
finde vi næsten alle mulige Gjenstande, der blot kunne forarbejdes af Metal,
støbte ogsaa i Bronce og dernæst fuldførte paa den mest kunstneriske Maade.
Sværd, Landsespidser, Naale, Hjelme, Lamper, Kar af de mest forskjellige
Former, Kyradser, Armringe og andre Smykker samt Kunstværker udførtes i
Grækenland af dette taknemmelige Materiale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>