Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser - Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 . . . ,!
.DE MENNESKELIGE DRIFTER SOM ANLEDNING TIL DE FØRSTE OPFINDELSER.
Drejerbænke, udarbejde selv Løbene til§ deres Bøsser; de ere dannede af
sammensvejtset Jerntraad, Fiskekroge og andre Jernsager, som de skaffe
sig ved Handel.
Vaabenhaandværket naaer dog ikke nogen videre høj Grad af Udvikling
hos de passive Folkeslag, med hvilke vi hidtil have beskjæftiget os, og det
hverken hvad selve Vaabenfabrikationen eller hvad Brugen af Vaabnene an-
gaar. De savne det ridderlige Mod, der gjør det til en naturlig Pligt for
enhver Mand at forsvare sin Ære og beskytte de Fortrykte.
Ikke engang Kineserne, der ellers have saa meget forud for de andre
mongolske Stammer, staa videre højt i saa Henseende; de have ligtignok
opfundet Krudtet, men, mærkværdigt og betegnende
nok, benytte de endnu bestandigt Bue og Pile jævn-
sides med Geværet.
Tscherkesserne derimod, der dog staa paa det
laveste Kulturtrin blandt alle de aktive Folkeslag, ere
Kineserne aldeles overlegne i at haandtere Vaaben. Det
er først ved at komme i Berøring med Europæerne, at
de have lært Ildvaabnene at kjende, men de have strax
indset disse Vaabens store Betydning og meget snart lagt
Bue og Pile til Side. De forfærdige selv Bøsseløbene
og Krudtet og faa Salpetret, de bruge hertil, af en
Plante, de dyrke netop i denne Hensigt. Deres
Dolke og Sabler ere udmærkede og for saadanne
betales der undertiden indtil 2003 Kroner. Dolken
er meget bred, Sabelen er krum, dog ikke i saa høj
Grad som den tyrkiske.
Tscherkesserne kunne betragtes som Typer for
væbnede Mænd: allerede fra deres tidligste Barndom
ere de vante til at haandtere Vaabnene, og under en
uafladelig Kamp med naturlige og politiske Fjender
blive de snart fuldendte Mestere i at bruge dem; de
komme til at betragte dem som de nødvendigste,
mest uundværlige Redskaber og lægge dem aldrig fra sig; de anvende stor
Omhu paa at vedligeholde Vaabnenes Godhed og smukke Udseende. De
tscherkessiske Pantserskjorter ere bekjendte nok; de bestaa af Jernringe —
hos de Rigere af Sølvringe —, der ere saa nøjel sammenslyngede, at de
danne ligesom et vævet Stykke, og saa stærke, at en Geværkugle kun
vanskeligt kan trænge igjennem. Pantserskjorten er forsynet med en Hætte
af samme Materiale; til Beskyttelse af Hovedet bære de desuden en blank-
poleret Staalhjelm, der prydet med en rød, vajende Fjer fuldender disse
Mænds ridderlige Udseende.
Araberne og Beduinerne have Vaaben, der meget ligne Tscherkessernes,
skjøndt de jo leve under helt forskjellige klimatiske Forhold. Landse, Kølle,
Fig. 106. Afrikansk Øxe
til at kløve Brænde.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
