Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - De pelasgiske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Grækenland findes flere saakaldte Skatkamre, der bestaa af cirkel-
runde, underjordiske Bygninger, 45—70 Fod i Diameter og ligesaa høje. De
ere opførte af Kvadre i regelmæssige, horizontale Lag, af hvilke det ene be-
standig springer lidt frem for det andet, saaledes at Rummet efterhaanden
lukkes; de fremspringende Kanter af Stenene ere afhuggede saaledes, at
Hvælvingen danner en jevn, lidt buet
Kegle. I et af disse Kamre, det saa-
kaldte Atreus’ Skatkammer ved Mykene,
har man fundet Spor af, at Væggene ind-
vendig have været beklædte med orne-
rede Metalplader, og man har desuden
fundet de i Fig. 154 angivne Brud-
stykker af Søjler, der sandsynligvis
have dannet en Portal ved Indgangen.
De græske Grave fra denne Tid vare
Tumuler ligesom i Lilleasien; Templerne
kjender man ikke, der findes kun paa
Eubøa en lille Bygning af Kvadersten,
som man antager for et pelasgisk Hera-
tempel. Den er 48 Fod lang, 33 Fod
bred, 7^ Fod høj og har Mure af 9
Fods Tykkelse. Loftet bestaar af ud-
kragede Sten og har en. Aabning i
Midten. Paa den ene Side er en Dør
og to smaa Vinduer, men ellers findes der ingen arkitektoniske eller dekora-
tive Detajller.
I Italien synes den pelasgiske Kunst at have havt samme Karakter
som i Grækenland; men idet vi omtale den, maa vi samtidig se hen til den
efterfølgende etruriske eller etruskiske Kunst; thi, endskjøndt denne staar paa
et langt mere fremskredet Stadie end den pelasgiske, har den dog optaget
saa mange af dens Elementer, at de to Retninger ere smeltede sammen til
Fig. 154. Søjlefragment, fundet i Mykene.
en fortsat Række.
Etrurien eller Etrurernes (Etruskernes) Land laa paa Vestsiden af
Italien fra Rom mod Syd til henimod Genua mod Nordvest; mod Nordøst
var Mantua et af de yderste Punkter. I dette Land findes en Mængde Fæst-
ningsmure af samme Art som i Grækenland, men her er den Mærkelighed,
at Portene ofte er hvælvede med Kilesten. Dette er maaske ikke det ældste
Exempel paa Hvælvingsbygning; vi have jo baade i Ninive og Ægypten fundet
andre Exempler, der mulig ere ældre, men der optræde de kun sporadisk
næsten skjult, og der have de aldrig faaet nogen Betydning for den arkitek-
toniske Formdannelse; i Etrurien optræder Hvælvingen derimod saa hyppigt
og aabenlyst, at den efterhaanden synes at blive til Regel, og i Etrurien
udformes den lidt efter lidt til at blive et virksomt ikke blot konstruktivt,
men ogsaa æstetisk Led, der senere skulde komme til at spille en be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
