Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - De pelasgiske Folk - Den græske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idet de næsten alle ligne hverandre. Det bedste er Forsiringen paa deres
Broncekar og Spejle samt Malerierne og Ornamenterne (Fig. 158) paa de
bekjendte, saakaldte »etruriske« Vaser, som findes i stor Mængde i Gravene,
men det er højst tvivlsomt, om det ikke er indført græsk Arbejde; under alle
Omstændigheder have de saa stor
Lighed med de i Grækenland fundne
Vaser, at de næsten ikke kunne
skjelnes fra hinanden.
Den græske eller den egentlig
helleniske Byguingsstil er i den
Grad forskjellig fra alle de tid-
ligere omtalte, at dens Fremkomst
betegner et afgjørende Vendepunkt
i Kunstens Historie. Det er ikke
saaledes, at den udmærker sig ved
Opfindelsen af nye Fnkeltformer,
Fig 158. Ftrurisk Vaseornament,
— tværtimod — de fleste af den græske
Kunsts Enkeltformer findes spredte i den ægyptiske, persiske og assyriske
Kunst, hvor de maaske oprindeligt ere fremstaaede; men den Maade, hvorpaa
Grækerne ordnede deres Bygninger, er en ganske anden end de andre Folke-
slags. De enkelte Elementer i den græske Bygningskunst er overhovedet
ikke mange; der findes Søjler, af hvilke de doriske have deres Forbilleder’
i de ægyptiske Grave (Fig. 138), de joniske i Persepolis Paladser (Fig. 149)
og de lilleasiatiske Grave; de græske Bygninger have et Entablement (se
Pag. 150), men ogsaa dette kjende. vi tildels fra de persiske Grave
(Fig. 148). Dørindfatningen findes baade i Persien (Fig. 148) og Ægypten
(se Fig. 143 og 144) og hvad Hovedformen, den med Søjler omgivne Tempel-
celle, angaar, have vi ogsaa i Ægypten havt Exempler paa saadanne, der
muligvis ere ældre end Grækernes. Men den Maade, hvorpaa Grækerne ordnede
disse Elementer, den klare, bestemte Plan, som de fulgte, og den fine Sands
for de enkelte Deles indbyrdes Forhold og æstetiske Over- og Underordnen,
den optræder her for første Gang.
De vigtigste af Grækernes Bygninger vare Templerne, af hvilke der
findes en stor Mængde Ruiner, der ere saa vel bevarede, at vi, kun med
Undtagelse af et enkelt Punkt, kunne faa et fuldstændigt Begreb om dem.
Det var i Reglen smaa Bygninger, bestaaende af en Celle, hvori Gudens Bil-
lede stod; foran denne var en Forhal, hvis Forside var aaben og baaren af
to eller flere Søjler (Fig. 159, 160 og 161). Undertiden var der en lig-
nende Hal bag Templet (Fig. 159), og ved de store Templer var der tillige
en aaben Søjlehal paa hver Side (Fig. 162 og 163). Taget havde en lav
Skraaning og var dækket med brændte Teglsten eller udhuggede Marmorfliser;
paa hver Ende af Bygningen var det begrændset med en Gavl (Fig. 167).
Det Jndre bestod sædvanlig kun af et Rum, undertiden var der i Bagsiden
afdelt et mindre Lokale (Opistodamos), hvori de til Templet skjænkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
