Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Den romerske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Barrieren. Ydersiden af disse Bygninger var sædvanlig uanselig, da de
som oftest vare anlagte i en naturlig Dal.
Saavel Theatre som Amtitheatre og Rendebaner vare ofte af en
uhyre Størrelse. Flavius’ Amfitheater (Colosseuin) rummede over 80,000
Mennesker, Circus Maximus i Rom var endnu større.
Privatboligerne, vare sædvanlig en Etage høje og beboedes kun af
en Familie, dog ved man, at der i Rom og formodentlig ogsaa i andre store
Byer fandtes Huse paa 5—6 Etager, der vare udlejede ligesom vore moderne
Huse, men af disse existerer der intet. De bedst bevarede Exempler paa
Privathuse findes iPompeji; ved at studere dem har man fundet visse Grund-
træk, som bestandig gjentage sig, og i de romerske Forfatteres Beskrivelse
har man fundet Oplysning om hvert enkelt Rums Bestemmelse. Fig. 183
viser Planen af et større pompejansk Hus, der paa tre Sider er omgivet af
Gader, paa den fjerde Side stode til en Have. Heri er 1 Indgangen, 2 For-
stuen, 4 Vestibulen, 5 og 7 Portnerbolig. 6 er Atriet, Husets vigtigste Rum,
den egentlige Dagligstue. Det er en Gaard, dækket
med et fladt Tag paa de fire Sider, men uden Tag
over Midten. 10 er to Kabinetter, 9 Gæsteboliger.
Igjennem 11, Tabulariet eller Stadsestuen, kommer
man ind i et andet Atrium, 13, hvis Tag bæres af
Søjler; paa Siderne af dette ligge Familiens Sove-
værelse 25, 15 og 19. 12 er en Passage for
Tjenestefolkene, 18 Selskabsværelset, 16 Spise-
stuen, 17 Kjøkkenlejlighed. Imod Haven ligger
en Søjlegang eller Veranda, 21, mod Gaden en
Række Boutikker, 23. De pompejanske Huse ere
sædvanlig rigt dekorerede med livlige Farver, for-
delte i store Feldter, der ere indfattede i Rammer
af fantastisk Slyngværk; i de mest fremtrædende
Feldter findes ofte Malerier af mythologisk eller historisk Indhold. Rummene
have sædvanligen havt Lofter af Træ, der ere forsvundne; undtagelsesvis ere
de hvælvede og have da en Dekoration ligesom Væggene. Den rigeste Deko-
ration findes sædvanlig i Atriet; et saadant er afbildet i Fig. 184. I Fig. 185
er afbildet en romersk Gade, hvorved dog maa bemærkes, at saadanne høje
Bygninger som dem i Baggrunden kjender man kun fra samtidige smaa, utyde-
lige Malerier.
Paladser og Villaer vare indrettede som Husene i Byerne, men
selvfølgelig langt større og friere i deres Anlæg, Terrasser med Haveanlæg,
o. s. v. De store Rum vare udstyrede som Thermernes Sale.
Romerne levede meget under aaben Himmel, ligesom Sydboen gjør det
endnu; deres offentlige Forhandlinger, Folkemøder og retslige Afgjørelser foregik
paa Byens store Torv, der kaldtes Forum. Disse Fora bleve derfor efter-
haanden til hele Bygningskomplexer, omgivne af Templer, Søjlehaller og store
Sale, de saakaldte Basiliker, der omtrent svare til vore Børser og Raadhuse.
Fig. 178. Mars Ultors Tempel
i Rom.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
