Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Den ældste kristne Bygningsstil - Den byzantinske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W
DEN BYZANTISKE BSGNINGSSTIL
opførte man ogsaa, efter Vestatemplernes Forbillede, runde Kirker, der enten
vare dækkede med en Kuppel eller med et Trætag; men disse anvendtes sæd-
vanlig blot til Daabshandlinger og kaldtes da Baptisteriei.
I det Ydre vare disse Bygninger
formløse, indvendig var Virkningen højst
malerisk (Fig. 191), og hertil bidrog
det meget, at de store Væggeflader
vare rigt dekorerede med Malerier, til-
dels udførte i Mosaik. Af arkitektoniske
Enkeltheder fandtes kun Søjler og Dør-
indfatninger ; hertil anvendtes sædvanlig
selve de Levninger, man fandt mellem
Ruinerne i Kejserriget.
I det østromerske Rige var det
derimod den hvælvede Basilika og
Kuppelbygningen, der blev Forbilledet
for de senere Kirkebygninger. Aarsagen
hertil maa nærmest søges deri, at, naar
Konstantin den store optørte sine Kir-
ker, søgte han dels at bryde saa meget
som muligt med de romersk-hedenske
Traditioner, dels at gjøre Bygningerne
saa pragtfulde som muligt, og dette
opnaaedes bedst ved Hvælvingsformen.
Hans Efterfølgere arbejdede videre i
samme Retning, og saaledes opstod
da under Indflydelse af Orienta-
lernes rige Fantasi og Pragtsyge:
Fig. 187. Romersk Grav ved
S. Remv
Dem byzantiske Stil. Det karakteristiske for denne er den rige Anven-
delse af Kupler, en ejendommelig Kombination mellem disse og andre Hvæl-
vingsformer samt en pragtfuld Udstyring med udhuggede Ornamenter, brogede
Marmorbeklædninger og Mosaikmalerier, ofte paa Guldgrund. De arkitek-
toniske Led og Ornamentiken bestod i barbariserede romerske Former; men,
idet man — i Modsætning til Italienerne — selv dannede dem efter bedste
Evne, fik de dog i al deres Raahed en ejendommelig, djærv og helstøbt Ka-
rakter. En nærmere Beskrivelse af disse indviklede og mangfoldigt vari-
erede Former vilde imidlertid|føre for vidt, og der skal derfor kun henvises
til Billederne Fig. 192, 193 og 194 som fremstille betegnende Exemplarer
af denne Art. Den byzantiske Stil udviklede sig i det 6te Aarhundrede i
Byzanz og Exarkatet, navnlig i Ravenna; herfra udbredte den sig til de andre
Lande ved Middelhavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
