Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Den gothiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette Slags Hvælvinger maatte være tykke, de fordrede desuden en kostbar
Form og tunge Stilladser til at bære denne, og endelig maatte de paa Grund
af deres Vægt understøttes af meget svære Piller. Af disse Grunde passede
de ikke ret for den tidligere Middelalder, der ikke raadede over saadanne
Kapitaler som Romerne, og de bleve derfor kun anvendte i ringe Udstrækning.
Men man m aatte have Hvælvinger, og Krydshvælvinger var nu engang den
hensigtsmæssigste; man vedblev derfor at experimentere og efterhaanden ud-
fandt man da, dels ved Praxis — naar nemlig en slet konstrueret Hvælving
faldt ned — dels ved theoretiske, mathematiske Studier, hvilken Form der
Fia 218. Løvegaardcn i Alhatnlna.
var den hensigtsmæssigste, hvilke Dele af Hvælvingen der vare udsatte for
det stærkeste Tryk og hvilke Dele man kunde bygge spinklere. Men denne
Opgave blev først fuldstændig løst idet man besluttede sig til overalt at
anvende Spidsbueformen, og nu undergik Hvælvekonstruktionen en gjennem-
gribende Forandring; istedetfor de ældre uartikulerede Masser blev Kryds-
hvælvingen til et helt Næt af fremspringende »Ribber« (Fig. 235 og 236),
som udgjorde de egentlig bærende Led, og som kunde bygges paa et mindre
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
