Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kig. 244 Gothisk Gitterværk.
ogsaa i Henseende til Kirkebyningskunst gjorde Brunelleschi og Alberti Epoke;
den første gjenindforte den oltlkristelige Søjle-Basilika; den anden gjenoplivede
de antike Hvælvingsformer (S. Andrea i Mantua) og >kabte derved den
Kirketype, der senere fik sit mest storartede Udtryk i Roms Peterskirke
(Kig. 264—266).
I Begyndelsen af det 16de Aarhundrede — Renaissancens Blomstringstid
— skabtes af Baccio dWgnolo (1462 -1543) og
Rafael Sanzio (1483 —1520) en tredie Paladstype
med de karakteristiske Frontoner over Vinduerne
(Fig. 263), og samtidig tik ogsaa Kirkebygningen
sin højeste Udvikling, navnlig af Bramante (1444—
1514), hvis betydeligste Arbejde i denne Henseende
er Modellen til Peterskirken i Rom, der fortsatte
den af Alberti i S. Andrea angivne Retning. Men paa dette Punkt kulminerer
Kunsten.
Da Bramante døde var man endnu ikke kommen synderlig vidt med
Bygningen af Peterskirken, og hans Efter-
følgere tillode sig derfor at omarbejde En-
kelthederne i høj Grad, uden dog at for-
styrre Hovedanlægget. Den betydeligste
Omarbejdelse foretog Michelangelo Buona-
rotti (1475—1563), der var Kirkens Byg-
mester fra 1546—1563; ham tilkommer
derfor Æren for den prægtige Kuppel —
Bramantes var langt uanseligere —, men
den tvivlsomme Ære for den overlæssede
Udstyring med korinthiske Pilastre, Nischer,
Fyldinger, Figurer o. s. v., den tilkommer
ogsaa Michelangelo (Fig. 264—265).
Et Blik paa Fig. 264, sammenlignet
med Fig. 263, viser strax den Forandring,
der er foregaaet i Midten af det 16de Aar-
hundrede. Der er vundet større Sikkerhed,
større Lethed i at tumle med Formerne og
større Kraft, men den kydske Simpelhed,
den Renhed i Linierne, som udmærkede
den tidligere Renaissance, den er tabt. Fra
nu af bliver Bygningskunsten mere en Rou-
tinesag, og det er i denne Henseende be-
tegnende, at en af Michelangelos lidt yngre
Samtidige, Vignola (1507—1573) forfatter
et Skrift, hvori han bestemmer Skjønheden
ved en mathematisk Formel og angiver, at Fig. 245. Gothisk Gavlspids.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
