Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Barokstilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 BAROKSTILEN.
)
Fig. 254. Klokketaarnet i Firenze,
opført 1334.
Gavlene over Vinduer og Døre
bleve yderligere knækkede, se-
nere bleve de endog svungne
i krumme Former, og selve
Bygningernes Facader kunde
tilsidst ikke længere anlægges
i et Plan, men bleve brudte
og svungne i alle mulige Ret-
ninger. Fig. 271 viser et
fortrinligt Exempel paa Barok-
stilens videstgaaende Udskejel-
ser. Særlig henledes Opmærk-
somheden paa Gesimsen over
den midterste Gavl, paa Trappe-
trinenes Form og paa Bygningens
Plan, der hverken er en Firkant,
en Cirkel eller en regelmæssig
Ottekant; Alt svinger og drejer
i alle mulige Retninger. De
berømteste Mestre i denne Ret-
ning ere Neapolitaneren Lo-
renzo Bernini (1598—1680).
Piemonteseren Francesco Berro-
mini (1599—1667) og Trien-
tineren Andrea Pozzo (1642—
—1709). Barokstilen holdt sig
lige til den franske Revolution
og udbredte sig over hele Eu-
ropa, men den udviklede sig
ikke jevnt; den bevægede sig
i to Aarhundreder frem og til-
bage mellem det relative Maade-
hold, for hvilket Fig. 265 er
et Udtryk, og den topmaalte
Vildskab, der ytrer sig i
Fig. 271. En egen Retning
er den saakaldte Rokokko-
eller Parykstil, der udvik-
ledes i Frankrig i Slutningen
af Ludvig XIV’s og i Ludvig
XV’s Regeringstid og udbredte
sig overalt, hvor man efterabede
de franske Moder. Denne fik
dog mest Betydning med Hensyn
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
