Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Nutidens Bygningskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deres Mestre eller set i den Egn, hvor de opholdt sig; men i Slutningen af
forrige Aarhundrede var Kunsthistorien gaaet betydeligt frem som Viden-
skab. Følgen heraf var, at Bygmestrene efterhaanden lærte alle Tiders Frem-
bringelser at kjende, saaledes at de frit kunde vælge, vrage og slutte sig
enten til den ene eller den anden af de historisk udviklede Stilarter; og denne
Frihed blev benyttet saaledes, at En valgte Oldtidens Former til sit Ideal,
en Anden Middelalderens, en Tredie Renaissancen o. s. v. Skal man derfor
sætte et Fællesmærke for den nyere Tids Bygningskunst, saa maa det være
dette, at Alt anses for ligeberettiget, Alt reproduceres og bearbejdes.
Det vilde imidlertid være en stor Misforstaaelse, om Nogen deraf slut-
tede, at den blotte Vilkaarlighed herefter skulde herske i Kunstens Rige; det
er tvertimod utvivlsomt, ikke blot, at det tilsyneladende Virvar er frembragt
Fig. 259. Loggia dei Lanzi i Firenze, opført 1376-
i- Kraft af en bestemt Udviklingslov, men ogsaa at det vil føre til et bestemt
Maal; hvilket dette er, kan imidlertid kun anes, men ikke paapeges af den
Slægt, der endnu staar midt i Bevægelsen; man kan derfor kun notere Kjends-
gjerningerne. *
1 Italien, Bygningskunstens gamle Hjem, er den for Tiden næsten sovet
hen; der bygges overhovedet ikke meget, og hvad der er udrettet, f. Ex. i
Milano og Firenze, er endnu for lidt og for nyt, til at man kan se, hvad det
stræber henimod.
I Frankrig lever endnu Rokokkostilen i bedste Velgaaende, men som
Protest imod den har der i den sidste Snes Aar begyndt at udvikle sig en
Kunstretning, som Franskmændene selv kalde ‘
>neo-grec«, og som mulig har
en Fremtid. Det er endnu væsentligt en dekorativ Stil, der med den størst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
