Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Den nyere Tids Ornamentik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at de i Reglen anvendte mere Maadehold og viste en finere Smag,’^end^de
gamle Romere havde gjort. Den italienske Renaissances Ornamentik blev
etterhaanden meget rig, men den blev aldrig plump, aldrig overlæsset, før den
gik over til Barokstilen. De Motiver, man bevægede sig iblandt vare ikke
mange; det var Akanthusbladet, Oliebladet, Laurbærbladet eller Vedbenden,
som formedes til Slyngværk og anvendtes i Friser, Liscener og andre Fyl-
dinger; undertiden anbragte man Fugle, Blomster eller Drengefigurer iblandt
Rankerne. Fig. 282 viser en saaledes orneret Liscen fra Kirken S. Maria
dei Miracoli i Venedig. Fig. 268 (øverste Etage) viser en hel orneret Facade.
Fig. 264 giver en Forestiliing om, hvorledes man anvendte den udhuggede
Ornamentik i det Indre.
Hvad den malede Ornamentik angaar, fandt man ligeledes nok at
studere. Vel havde man endnu ikke opdaget Herkulanum og Pompeji —
Fig. 265. Peterskirken i Rom.
dette skete først 1718 og 1748, — men rundt omkring i Italien stod der
mange andre Levninger af antike Bygninger, hvor man endnu kunde se de i
Freskomaling udførte Lofts- og Væggedekorationer, der i pragtfulde Farver
fremstillede hele Verdner af mythologiske Smaabilleder, Fantasifigurer, Blom-
ster, Fugle, Frugter og smaa perspektiviske Fremstillinger, Alt vævet ind i et
Næt af plantelignende Ornament eller indfattet i sirlige smaa Rammer af
Stuk. Saadanne Rum vare sædvanlig hvælvede, og, da de vare bedækkede af
Grus, kaldte man dem Kjældere og Grotter; heraf opstod saa Navnet G ro t-
te sk er som Betegnelse paa den Art Ornamenter, hvormed de vare smykkede.
Disse bleve nu ligeledes studerede og gjengivne, navnlig da Rafael og hans
Elever skulde dekorere den Buegang, som Bramante havde bygget i Vatikanet,
og som senere fik Navn af Rafaels Loger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
