Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunstens Forhold til Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Foistanden; Trangen til frit Aandsliv skaber Dekorationen og virker med
Fantasien, men, skal Resultatet blive Bygnings-Kunst, er det ikke nok,
at dei tø rst dannes en forstandig Konstruktion, som dernæ st dekoreres
fantastisk: begge Aandsevner maa saavel i Anlæget som i Udførelsen virke
sam tidig, saaledes at Konstruktionen formes dekorativt og Dekorationen
tænkes konstruktivt: de gothiske Kirker (se Fig. Pag. 186 f i f . ) ere slaaendeEx-
emplei paa denne Samvirken; — fremstaar Værket ikke paa en saadan Maade,
faar det aldrig Liv, men bliver i det Højeste et pyntet Skelet.
Til den dobbelte Impuls i Virksomheden svarer et dobbelt Formaal.
Mennesket vil igjennem Bygningskunsten ikke blot realisere visse ydre For-
maal opføre Huse, Templer o. s. v., — men det vil tillige realisere sin
egen Aand ved at uddanne de uklare Rørelser i dets eget Sind til Bevidsthed.
Fig. 280. Glyptotheket i Munchen.
Strengt taget har Mennesket i sin første Fremtræden hverken Forstand eller
Fantasi; begge disse Evner slumre endnu ubevidst sammensmeltede i et umiddel-
bart Anlæg, hvoraf de først udvikle sig efterhaanden som Reflexionen vækkes
ved Omstændighedernes Magt. Saadanne simple Kjendsgjerninger, som at en
Sten falder, naar den ikke længer er understøttet, forstaar det primitive
Menneske ligesaalidt som det nyfødte Barn, men man erfarer dem, man
lærer at forstaa dem, og kommer derved til Bevidsthed om, at man selv har
en Forstaaelse. Men det samme er Tilfældet med Fantasien. Denne er vel
paa Grund af sin Umiddelbarhed mere kjendelig i det oprindelige Anlæg, men
den er dog endnu meget uklar i Forhold til hvad den senere bliver; ogsaa
Skjønhedstrangen lærer man først efterhaanden at kjende, idet man erfarer,
at et idealt Indhold kan udtrykkes i en reel Form. I denne Henseende har
Bygningskunsten havt og vil fremdeles have en umaadelig Betydning, ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
