Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunsten i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af andre mærkelige Bygninger fra dette Tidsrum nævnes Børsen,
Rosenborg Slot (Fig. 270), Holmens Kirke, Gaardene Nr. 54 paa Østergade
og Nr. 6 paa Amagertorv (Fig. 312), alle i Kjøbenhavn. I Roskilde opførtes
Kr. IV.’s Gravkapel, i Aalborg Jens Bangs Gaard, det nuværende Apothek,
og rundt omkring paa Landet en Mængde Herregaarde. De borgerlige Byg-
ninger fra denne Tid bleve i Regelen opførte af udmuret Bindingsværk (Fig. 313);
undtagelsesvis byggede de mere Velhavende Stenhuse som Fig. 312.
Under Frederik III byggede man fremdeles i samme Stil som under
Kristian IV; kun bleve Linierne i de snirklede Gavle og andre Prydelser mere
barokke og brudte. Med Kristian V begyndte en ny Periode i Bygnings-
kunsten, idet den strengere italienske Renaissance (se Pag. 187) ved denne
Tid naaede hertil i sin oprindelige Form. Charlottenborg Slot (Fig. 314), op-
ført 1672, og Vor Frelsers Kirke, opført 1682- 1696, begge i Kjøbenhavn, ere
fra denne Tid. Den samme Retning fortsattes under Frederik IV, under hvis
Regering man byggede Frederiksberg Slot (1700), Landkadetakademiet i
Bredgade (1704), Ligkapellet ved Holmens Kirke (1705) og Fredensborg Slot
(1720). Under Kristian VI (1730—1746) og hans byggelystne, pragtelskende
Dronning, Sofie Magdalene, fik Rokokkostilen Indpas. Ira denne Tid
skriver sig Kristianborg Slot (afbrændt 1794), Hørsholm Slot (nedbrudt 1810)
og Jagtslottet Eremitagen ved Kjøbenhavn (Fig. 315).
Under Frederik V (1746—1766) fortsattes Rokokkostilen dog i mere
maadeholdne Former; fra hans Regeringstid skrive sig blandt Andet:
»Frederiks tyske Kirke« paa Kristianshavn, Palaiserne paa Amalienborg og i
Frederiksgade, Schimmelmanns Palais i Bredgade, Thotts Palais paa Kon-
gens Nytorv og en Mængde mindre Palaiser og Privathuse i Kjøbenhavn. Den
ufuldendte Marmorkirke (paabegyndt 1749) hører ogsaa til denne Periode.
Aarhundredets Slutning betegnes ved Bygmesteren C. F. Harsdorff
(f. 1735, d. 1799), der brød en ny Bane, idet han var en af de første i
Europa, som fuldstændig sagde sig løs fra de sidste Levninger af Rokokko-
stilen og aabnede Samtidens Blik for de græske Formers overlegne Skjønhed.
Hans ypperste Arbejde er Kolonnaden paa Amalienborg (Fig. 3 1 6 opført
1795; de vigtigste af hans andre Arbejder ere: det nu nedbrudte Kongelige
Theaters Forside (1774), Herkuleslogen i Rosenborg Have, Frederik V. s
Kapel i Roskilde (1788), Erichsens Gaard paa Kongens Nytorv Nr. 11 og
Peschiers Gaard (nu Landmandsbanken) ved Holmens Kanal Nr. 12; begge
fra 1797. Den af ham grundlagte Retning i Kunsten vandt mange Tilhængere
af større eller mindre Talent (Gaardene: Højbroplads Nr. 21; Kongens Ny-
torv 6; Amagertorv 11; Vimmelskafret 47; Nygade 7; Gammeltorv 18 og
22; Nytorv 5 og 7 o. fik), men hans personlige Betydning ses dog bedst,
naar man sammenligner ham med hans Elev og Efterfølger, C. F. Hansen,
(1756—1845), hvis Bygninger tilhøre ganske den samme Retning, men kun
mangle Harsdorffs Aand. De vigtigste af disse ere Kristiansborg og Raadhuset,
begyndt 1805, Frue Kirke, begyndt 1811, og Metropolitanskolen, begyndt 1816.
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
