Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og de tekniske Kunster - Bygningskunsten i Danmark - Bygningskunsten i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hansen indkaldte 1815 Wiirtembergeren Hetsch (f. 1788, d. 1864),
der indførte den percierske Dekoration (Kig. 288) og anvendte den i Kri-
stiansborgs Kongeetage, men han tik mere Betydning som Tegnelærer end som
Bygmester.
Den nyere Retning i Bygningskunsten trængte igjennem med M. G.
Bindesbøll (1800—1856), som var den første, der brød med alle Fordomme
og, idet han hævdede Ligeberettigelsen af alle skjønne Former, aabnede Vejen
for Kunstnernes individuelle Dom. I hans egne Arbejder valgte han derfor
ogsaa sine Forbilleder frit iblandt alle historisk udviklede Former. Hans
betydeligste Arbejde er Thorvaldsens Museum (Fig. 317), desuden har han
bygget Sindssygeanstalterne ved Aarhus og Vordingborg, Raadhusene i Stege,
Nestved og paa Samsø og udført en Mængde mindre Arbejder. Næsten alle
senere Bygmestre ere direkte eller indirekte bievne paavirkede af Bindesbøll;
kun nogle faa af de -Ældre have holdt tast ved den Hansen-Hetschske Skole.
Bygningskunsten i Norge. Af egentlige Oldtidsbygninger findes der lige
saa lidt Levninger i Norge som i Danmark; vil man forestille sig saadanne,
maa man ty til Sagaernes Beskrivelse, og der skal derfor kun henvises til,
hvad der er udtalt Pag i;29 til 237. En saadan Forestilling faar imidlertid
for Norges Vedkommende et særegent Liv, idet Traditionen lige til vore Dage
har bevaret en Del af Formerne, om end i en modificeret Skikkelse. De
norske Bondegaarde ere saaledes endnu sædvanligvis anlagte ligesom i Oldtiden,
saaledes at hver enkelt Del af dem udgjør en selvstændig Bygning; de ere
endvidere opførte tildels med den samme Konstruktion; og endelig er der i
den norske Ornamentik endnu meget, der minder om Oldtiden. Det bekjendte
slyngede Løvværk, som de norske Bønder nutildags udskære paa deres Hus-
geraadsgjenstande, er vistnok ikke saa lidt paavirket af Renaissance og Rokokko,
men mangt et Træk har dog sikkert en ældre Oprindelse (Fig. 290 og 291).
Et andet interessant Forbindelsesled mellem Oldtid og Nutid er Stav-
kirkerne, der allerede ere berørte Pag. 171. Det er Træbygninger, som be-
staa af Stolper, mellem hvilke der er anbragt Planker; Taget, der er stejlt
og dels afvalmet (see Pag. 267), dels begrændset med Gavle, er dækket med
Spaan. Planen af Hovedbygningen er et Rektangel; bag dette ligger et mindre
Rektangel, hvor Koret tindes, og bag dette.igjen en halvrund eller rektangulair
Absis. Hovedbygningen er undertiden i det Indre ved to Rækker Søjler, af-
delt i tre Skibe, af hvilke det midterste hæver sig over de andre; rundt om
hele Bygningen er en lav Gang, Løbegangen, hvis Yderside er gjennembrudt
af smaa Rundbuer, hvilende paa Søjler, der staa paa en høj Brystning. I
det Ydre bygge de sig pyramidalt op, saaledes at hver Afdeling har sit sær-
lige Tae, og den indre Del hæver sig med et Stykke lodret Væg over den
tilgrændsende ydre. Paa denne Maade fremstaar en Gruppering, der under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
