Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Bygningsarbejdernes Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsarbejdernes Virksomhed.
Med den høje Grad af Fuldendthed, som Bygningskunstens Teknik har
naaet i Løbet af Aartusinder, og med de store Fordringer, som vor Tid, be-
tegnet af Luxus og raffineret Nydelseslyst, opstiller med Hensyn til Udseendet
og Indretningen af vore Bygninger, er Bygningsvirksomheden ikke længere saa
ukunstlet og simpel som i Løbet af de foregaaende Aartusinder. Medens
dengang Stenaibejderen og Træarbejderen fuldendte en Bygning, som derefter
blev prydet af Tapetvæveren og Metalarbejderen, maa nutildags flere hundrede
forskjellige Haandværksgrene afgive Frugterne af deres Virksomhed til en
saadan. Ved Bygningsarbejdere forstaa vi dog her kun dem, som opføre
Bygningen og selv udføre Dekorationerne dertil, uden ligeledes iforvejen at
foifæidige de hertil nødvendige Gjenstande, og under Benævnelsen Dekora-
tioner indbefatte vi heller ikke Meublementet. Men selv med denne Begræns-
ning er Antallet af Haandværksgrene saa stort, at vi her kun i Korthed kunne
omtale de vigtigste, omtrent saaledes som deres Virksomhed fremtræder ved
Opførelsen af et sædvanligt, borgerligt Hus. Vi antage saaledes, at en Mand
har erhvervet sig en Byggeplads, der med Hensyn til Beliggenhed og Stør-
relse svarer til Hensigten, og at han har overgivet Ledelsen af Bygnings-
arbejdet til en dygtig Bygmester, da han ikke selv er i Besiddelse af de
mangesidige Kundskaber, som i vore Dage udfordres til et saadant Fore-
tagende. Ved Forfattelsen af Byggeplanen har Bygmesteren taget nøje Hen-
syn til Byggegiundens Beskaffenhed, til Beliggenhed og Klima saavelsom
til Bygherrens Ønsker, m. H. t. Fordelingen af det Indre; thi han er sin
Opgave voxen og hindres ikke af Bygherren selv i at opfylde, hvad denne
forlanger af ham. Kun altfor ofte undervurdere Bygherrerne disse første
Vanskeligheder og ville selv lægge Haand paa Værket; men hvad der indføres
i Byggeplanerne af den Usagkyndige, viser sig — selv om det kan tage sig
meget godt ud paa Papiret — ofte ved Udførelsen stygt, uhensigtsmæssigt,
ja ofte endogsaa aldeles uudførligt. For at forebygge saadanne Misligheder
have i mange Stater Regeringerne blandet sig i Sagen og anordnet, at kun
saadanne Bygmestre have Tilladelse til at lede selvstændige Byggeforetagender,
som ved en Examen have givet Beviser for, at de have Evne og Kundskaber
dertil. Men næsten overalt findes der særlige Autoriteter, som undersøge
Byggeplanerne før Arbejdets Paabegyndelse og først, efter at have prøvet disse,
meddele Tilladelse til dets Udførelse.
Bygningstegningerne bestaa af 1°: Grundtegninger eller Planer,
af hvilke man seer Rummenes Fordeling, Dørenes og Vinduernes Plads, Mu-
renes Tykkelse o. s. v.; 2°: Gjennemsnit eller Profiler, som vise det lod-
rette Tversnit, Værelsernes Højde, Bjælkelagenes Tykkelse o. s. v.; 3°: Op-
stalter eller Fagader, som vise den eventuelle Bygnings Ydre; hertil komme
undertiden specielle Tegninger over Bjælkelagene og Tagværket, der dog kan
angives med en forskjellig Farve paa Grundtegningerne og Gjennemsnittet*
4°: Detailtegninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
