Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Bygningsarbejdernes Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiske Hvælvinger, saaledes som i b. De, som danne en skarp Yinkel
imod Væggene, saaledes som i c, kaldes flade Hvælvinger; tilspidses de
foroven, saaledes som ved g, h, i, hedde de Spidsbuehvælvinger. De kunne
ogsaa ligge højere ved den ene Ende end ved den anden og kaldes da s t i -
gende Hvælvinger. Dersom Væggene ere paralelle, og Hvælvingen har
Form af en omvendt Rende, saaledes som i a, b, c, e, kalder man dem Tønde-
hvælvinger. Nu kunne to eller flere Tøndehvælvinger træffe og skære hver-
andre under forskjellige Vinkler; og have de dertil forskjellig Højde, kalder
man dem Tøndehvælvinger med Kuber (d); men i Almindelighed have
de den samme eller næsten den samme Højde, og der fremkommer da Kryds-
hvælvingen (f) eller Stjernehvælvingen (g, h, i), som faa en særlig kunst-
nerisk Udvikling, navnlig i de gothiske Kirker. Et saadant Arbejde kræver
stor Nøjagtighed og Dygtighed, i Særdeleshed naar Hvælvingen overskrider
de sædvanlig forekommende Maal.
Førend man bygger den egentlige Hvælving, opfører man sædvanlig en
Buestilling. Denne bestaar af Skiver, som »forskales« eller beklædes med
saakaldte Forskalingsbræder, saa at den konvexe Overflade af dette Stillads
har samme Form som den vordende Hvælvings konkave Side. Dette Skelet
tjener som Støtte, indtil Slutstenen er sat paa sin Plads; thi alle Hvælvings-
Stenene have en skraa Stilling og vilde ellers under Arbejdet falde ned,
imedens de derimod ikke kunne glide indad, efterat Slutstenen er indsat, da
de ved deres Kileform indbyrdes holde fast paa hverandre. Det er let at
forstaa, at den hvælvede Bue som en Følge af dens Tyngde vil stræbe udad,
da den ikke kan falde nedad; for at modarbejde det derved fremkomne Side-
tryk opfører man paa det Sted, livorpaa Hvælvingen hviler, stærke Mure,
Modstandsmure, som i Haandværkssproget kaldes Vederlag. Ere disse
for svage, stræber Hvælvingen udad og styrter tilsidst sammen; ere de for
stærke, har man bortødslet Materialet til ingen Nytte. Af denne Grund er
ogsaa Beregningen af Vederlagets Tykkelse o. s. v. bleven Gjenstand for en
speciel Videnskab, som man kalder Hvælvingstheorien.
Tømmermanden begynder nu sin Virksomhed: han rejser Tømmer-
værket til Bindingsværksskillerummene — hvis saadanne findes i Bygningen _
efter først at have tilhugget og afpasset (»afbundet«) dem paa Arbejdspladsen.
Staaende paa det derefter opførte Stillads fortsætter Mureren nu sit Arbejde
fra den ene Etage til den anden. Naar Bygningen paa denne Maade er bleven
opført til Tagskjægget, indfinder Tømmermanden sig igjen, anbringer det øverste
Bjælkelag og sætter Tagværket op eller, som det hedder, »rejser Taget«. De
skraat liggende Bjælker, som danne Tagets Flade, kalder man »Spær«, den
øverste Kant af et Tag »Rygningen« eller »Kippen«. Allerede efter den
ydre Form skjelner man imellem mange forskjellige Slags Tage; vi anføre her
i Fig. 328 kun de sædvanligst forekommende. 1 er et Halvtag, 2, 3, 4, 5,
6,7,8,11,12 ere Heltage, 2 er et Pyramidetag, 13, 14,17,18 Kuppel-
tage; 15, 16 Kegletage, 1, 5, 9, 10, 11, 12 Gavltage, 3 er et Tag med
»Kuppelvalm«, 4 og 7 ere Valmtage, 7 tillige Mansardtag eller brudt Tag;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
