Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Nye Materialier og Konstruktionsmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
desuden forbundne med Flanscher og Skruer. Indvendig ere de hule og tjene
derved tillige som Afløbsror for det fra Taget nedstrømmende Regnvand. For-
uden Søjlerne ere ogsaa de 2244 Galleridragere og Forbindelsesstykker, de
1128 Tværbaand og de 358 Tagstole, saavelsom alle Bolte, Nitter og lignende
Dele af støbt eller smedet Jern. Kun Tagrygsbjælker, Bærebjælker, Vindues-
rammer og Buespærene over Tværbygningens Tag ere af Træ. Vandrenderne,
som ligeledes ere af Træ, have tilsammen en Længde af omtrent 7 danske
Mil og Vinduesrammernes Lister en Længde af omtrent 40 danske Mil. Efterat
Udstillingen var sluttet, blev dette Krystalpalads igjen opført i Parken ved
Norwood og bærer nu Navn af Sydenham-Paladset. Da man snart indsaa
Hensigtsmæssigheden af denne Byggemaade til visse Øjemed, opførtes der kort
efter lignende Bygninger i Paris, Miinchen og New-York.
I det lange Tidsrum fra 1851 til 1869 lod man sig imidlertid ikke nøjes
med kun at opføre Udstillingspaladser af Jern og Glas; man drog sig den
herved indvundne Erfaring til Nytte ogsaa ved Opførelsen af Drivhuse, Bane-
gaarde, Udsalgshaller og lignende offentlige Bygninger, og vil vistnok i Frem-
tiden mere og mere anvende denne Konstruktionsmaade ogsaa i Privatøjemed. —
Efterat nu Bygningen, hvad enten den er af Sten eller Træ alene, af
Sten og Træ i Forening, eller helt eller kun tildels af Jern, lykkelig er bleven
opført og forsynet med sin Tagbelægning, tager man fat paa at indrette og
fuldende den, hvilket ikke sjelden varer længere og koster mere end selve
Bygningen. Først bliver Taget lægtet eller beklædt med Bræder, alt eftersom
der skal bruges det ene eller det andet Dækningsmateriale.
Derpaa begynder Tagtækkeren sin Virksomhed. Paa intet Omraade
fremviser Bygningskunstens Udviklingshistorie en saa stor Forskjelligartetlied
som her. Assyrierne, Babylonierne og flere Nationer overdækkede deres Huse
med horizontale eller næsten horizontale Tage, livorpaa der senere blev lagt
Jord og Asfalt. Om Perserne og Fønicierne fortælles der, at de beklædte
Tagene paa deres Paladser med Bronce, Sølv eller Guld. De ægyptiske Tage
vare af Bræder, men om deres ydre Beklædning vide vi Intet med Sikkerhed.
Grækerne tækkede deres Templer med brændte Tegl eller med ganske tynde
Marmorplader, som de gave ganske samme Form som Tagsten. Disse vare
forsynede med to ophævede Kanter, hvis Fuger da bleve tildækkede med en
konvex Tagsten. Romerne optog denne Tagdækningsinaade, som endnu i vor
Tid benyttes i Italien. Til Pragtbygninger brugte man derimod Bly- og Kobber-
plader. I Middelalderen undergik Tagstenenes Form mange Forandringer, ind-
til omsider den blev den mest benyttede, som endnu i vore Dage er den al-
mindelige, og desuden vedblev man at anvende Stenplader, navnlig Skifersten,
saavelsom Bly- og Kobberplader. Men naar man undtager de mindre væsent-
lige Forandringer, som ere foregaaede med Hensyn til Formen, Fremstillings-
metoden, Glaseringen etc. af Tagsten, er der i Løbet af to Aartusinder ikke
gjort nye Opfindelser paa dette Omraade. Først den sidst forløbne Tid har stillet
nye Materialier til Tagtækkerens Raadighed ved Siden af det hidtil benyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
