Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Nye Materialier og Konstruktionsmaader - Indretningen af Vaaningshuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig i nogen Retning, thi den Enkelte har kun Betydning som en lille Del af
det store Hele; saaledes lyder Løsenet i vor Tidsalder, som stiller Viden-
skabens Hjælpemidler til Alles Raadighed, men som ogsaa med det Samme
fordrer af Enhver, at han skal gavne Samfundet ved sine indhentede Erfa-
ringer, imedens paa den anden Side Kjøbmandens Verdensklogskab og Kapi-
talisternes Midler ikke let ville holde sig tilbage fra en Forening af dygtige
Mestere og Arbejdere. De Erfaringer, som den Enkelte under sin Praxis har
indhentet, de Fremskridt, som han har gjort, ville ikke alene komme ham selv
tilgode i Fremtiden, men ogsaa hele Samfundet, og særligt vil dette blive Til-
fældet ved Hjælp af Associationen, denne vor Tids store Tanke, hvor Fag-
mandens Dygtighed bør findes repræsenteret ved Siden af Kjøbmandens prak-
tiske Blik og Kapitalistens Midler.
Som en Følge af denne Tidens Tendens er ogsaa Fabrikarbejdet kommet
til sin Ret paa Bygningskunstens Omraade. Saaledes har der f. Ex. allerede
i en Aarrække i England existeret Etablissementer, som levere fuldt færdige
Huse. Iblandt Andet tilvirkes der i massevis Laase, Dørgreb, Hængsler,
Vinduesbeslag og en Mængde lignende Gjenstande. En Association af Ar-
bejdere har allerede særlig kastet sig over Fabrikationen i det Store af des-
lige Materialier, og Konkurrencen har i Løbet af et Decennium bragt det
saa vidt, at den samlede Intelligens paa en beundringsværdig og praktisk
Maade har bragt Tilvirkningen af alle disse Gjenstande i et saadant System
af Overensstemmelse, at de ovenanførte Artikler finde Afsætning i alle Dele
af England, hvor man bygger Huse af en vis Størrelse eller i et bestemt Øje-
med. Og ligesom man her praktisk og med den omhyggeligste Beregning af
Forbruget forarbejder Metal, saaledes er der ogsaa ved Arbejdets Deling og
som en Følge af den umaadelige Produktion gjort overordentlig store Frem-
skridt med Hensyn til Forarbejdningen af Træ. Her aabner der sig ved As-
sociationen en rig Mark for Arbejderen; men for at Sagen skal lykkes, er
det nødvendigt, at han erhverver sig Dannelse og Dygtighed i sit Fag, og at
der — saaledes som det allerede er sket paa mange Steder — gives ham
Lejlighed til ved Hjælp af Haandværkerskoler, Prøvesamlinger etc. at forskaffe
sig den nødvendige Uddannelse.
Indretningen af Vaaningshuset er det, hvorpaa vi nu skulle henvende vor
Opmærksomhed.
Førend vi imidlertid gaa over til at give nogle Vink om den efter Be-
boernes Stilling og Fornødenheder vexlende Indretning af enkelte Slags Vaanings-
huse, skulle vi i det Følgende omtale det Vigtigste, som man bør iagttage
saavel ved Valget af et allerede færdigt Vaaningshus, som ved Opbygningen
af et nyt.
Hvad først og fremmest Husets Beliggenhed angaar, vil et højere
liggende Hus altid være sundere end et Hus, som ligger lavt. I Byer, der
ligge ved en Flod, er Vandet og Luften renere paa de Steder, hvor Floden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>