Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Forskjellige Slags Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Række, eller ialfald var Stalden b. bygget tæt op til Vaaningsbuset a. I
andre Gaarde derimod, som i Fig. 340, ere Bygningerne fuldstændig skilte
fra hverandre. Men isaafald vil det være temmelig ligegyldigt, om Laden
eller Stalden ligger ligeoverfor Vaaningshuset, om Bygningerne — saaledes
som i vor Skitse — kun omgive de tre Sider af Gaarden, imedens den fjerde
kun optages af Muren med Indkjørselsporten, eller om ogsaa den fjerde Side
er optaget af Bygninger, saa at Indkjørselen derved synes trængt hen i et
Hjørne af Gaarden. Men herved medvirke saamange ydre Omstændigheder,
f. Ex. Størrelsen og Formen af den til Raadighed staaende Byggegrund, dens
Beliggenhed i Forhold til Vejen o. s. v., at man her næppe vil kunne tale om
Paavirkning af indre Aarsager. En indre Forbindelse vil derimod let kunne
paavises imellem Vaaningshusets Adskillelse fra Staldene, Laderne etc. og
selve Bygningens Udvidelse. Ligesom hin Sondring var begrundet i Fornøden-
hedernes Tiltagen, saaledes gav den ogsaa Lejlighed til en friere Tilfredsstil-
lelse af disse Fornødenheder. Jo mere dannet Bonden blev, desto mere nær-
mede han sig ogsaa med Hensyn til sine Livsfornødenheder, sine Begreber om
Bekvemmelighed etc. til Stadbeboeren, og det er saaledes let at forstaa, at
der nufortiden ikke findes nogen væsentlig Forskjel imellem den velhavende
Bondes Bolig og Stadbeboerens Landsted, og at det endnu kun er den fattige
eller langt fra Byen boende Bonde, som holder fast ved den ovenomtalte gamle
Bygningsmaade. Vi skulle endnu kun anføre, at de fleste danske Bondegaarde
ere byggede paa denne Maade.
13. Førend vi gaa over til at betragte andre Bygningsmaader, raaa
ialfald kortelig endnu omtale en Gruppe af Bygninger, som vistnok ogsaa tjene
til Opholdssteder for Mennesker, men som dog ikke ligefrem kunne henregnes
til Vaaningshuse. Vi mene Kaserner, Fattighuse, Vajsenhuse, Forsørgelses-
anstalter, Hospitaler, Daarekister, Fængsler o. s. v. Man vilde vel kunne op-
stille visse almindelige Regler for Opførelsen af dette Slags Bygninger, ja man
har endogsaa opstillet saadanne og fremkommer endnu stedse med nye. Og
i hvor høj Grad forsynder man sig ikke just med Hensyn til dette Slags Byg-
ninger! Hvor ofte ser man ikke, at dygtige, bygningskyndige Mænd, som
med den største Omhu og Nøjagtighed have fremstillet i Foredrag og Skrifter,
hvorledes man her bedst skulde kunne forene den nødvendige Overskuelighed
med den ønskelige Afsondring i hele Anlæget, de der ansatte Embedsmænds
og Betjentes Bekvemmelighed med de øvrige Beboeres Sundhed og Velvære,
en tilbørlig Opvarming af Lokalerne med disses tilstrækkelige Ventilation,
hvorledes man kort sagt saavidt muligt skulde kunne forebygge alle Slags
Ulemper, — at just disse Mænd, naar de have gjort Udkast til en saadan
Bygning, have begaaet Fejltagelser, som have staaet i ligefrem Modstrid
med de Regler, de selv havde opstillet som nødvendige Betingelser. Det vil
i Virkeligheden ogsaa være en meget vanskelig Opgave at tilfredsstille de
mangfoldige Fordringer, der ofte staa i Strid med hverandre, og som stilles
til Arkitekten ved Opførelsen af en Bolig for saamange Mennesker, navnlig
naar der ikke blot vil være at tage Hensyn til at huse alle disse Individer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
