Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunstens Teknik og de forskjellige Slags Bygninger - Bygninger i det offentlige Livs Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)
Grundtræk; ja i flere Henseender vil man endogsaa kunne paavise, at den
nyere Tid igjen nærmer sig mere og mere til Fortidens Tilstande og Forhold*
Den Maade, hvorpaa i gamle Dage Statsstyrelsen og Dommermyndigheden
virkede, var hovedsagelig ved Afholdelsen af Forsamlinger og Diskussioner.
Men efter Slutningen af Middelalderen blev den skriftlige Behandling af alle
Sager mere og mere almindelig. De store, til Forsamlinger bestemte Haller
maatte nu afdeles i smaa Skrivestuer. Men efterat det konstitutionelle System
er trængt igjennem i Statsstyrelsen, efterat Retsplejen er bleven mere offentlig
og tildels foregaar mundtlig, og efterat mange af de Sager, som endnu for
faa Decennier siden bleve afgjorte indenfor Embedsvirksomhedens begrændsede
Omraade, ere lagte i Hænderne paa hele Forsamlinger, er det blevet nødven-
digt for en Del at vende tilbage til de indtil Slutningen af Middelalderen sæd-
vanlige Former for Embedslokaler og Retssale. Hos Folkeslag, der ere halvt
vilde eller staa paa et lavt Kulturtrin, var en indhegnet Plads eller en Hal
tilstrækkelig til dette Brug. Hos Romerne, ligesom ogsaa i den første Periode
af Middelalderen, udgjør Hallen endnu stedse den overvejende Hoveddel af
den paagjældeude Bygning; dog befandt der sig rundt omkring den enkelte
mindre Værelser til de Embedsmænd, der vare i Funktion, til Opbevaring af
Dokumenter etc. Efterat Hallen næsten ganske var fortrængt ved Middel-
alderens Ophør, fremtræder den nu igjen som en vigtig Del af saadanne Byg-
ninger. Dette er i Særdeleshed Tilfældet med Parlamentsbygninger og Raad-
huse, og i Retsbygninger udgjør ligeledes den Sal, hvori Retten holdes, en af
de vigtigste Dele af Bygningen.
Ogsaa med Hensyn til de Bygninger, som ere bestemte til Samfundets
aandelige Udvikling, finder man mange Tilknytningspunkter til de tidligere
Former; saaledes vende Theatrene ofte tilbage til de antike Foimei og ad-
skille sig næsten kun ved Bibeholdelsen af Taget fra Romernes Pragtbygninger.
Dog er der ogsaa paa dette Omraade opstaaet nye Arter, og andre
have faaet en Betydning, Størrelse og Indretning, som man endnu for kort
Tid siden næppe kunde have nogen Anelse om. Til de næsten ganske nye
Slags Bygninger høre Museerne, Koncertsalene og Udstillingslokalerne, og til
dem, som have udviklet sig paa en Maade, som man ingen Anelse kunde
have om, Undervisningsanstalterne, Universiteterne, Skolebygninger af alle
Slags, Blinde- og Døvstummeinstituter o. s. v. Imedens de Fordringer, som
stilles til Museer og Udstillingslokaler, til Koncertsale, Balsale o. s. v. vel
stundom ere meget vidtgaaende, men dog stedse i deres Grundtræk temmelig
ukunstlede — idet de sædvanlig kun gaa ud paa Tilvejebringelsen af Haller, der
ere rummelige, lyse og fordelagtige i akustisk Henseende — blive de Fordringei,
som man med Rette stiller til godt anlagte Undervisningsbygninger, Dag for
Dag mere omfattende, mangesidige og indviklede. At fremsætte bestemte
Regler for Opførelsen af saadanne Bygninger vilde dels udkræve for stor Plads,
og dels blive saameget desto vanskeligere, som hele denne Sag endnu befinder
sig i en lignende Udviklingsperiode som Spørgsmaalet om Arbejderboligerne.
Selv den Del af Skolebygningsspørgsmaalet, som har gjort et væsentligt Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>