Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anlæget af Stæder - Vandledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskjellige Byer, maa naturligvis være meget skiftende, da det, der anvendes
til personligt Brug (til Drikkevand, Vask o. s. v.), er meget ringe i Forhold
til det, der fordres til Fabrikbrug og til Byernes offentlige Renholdelse. — I
Kjøbenhavn var det daglige Vandforbrug i 1860 52,000 Tdr. eller for de
155,100 Indbyggere l,5i Kubikfod pr. Individ; i 1870 var Forbruget steget til
72,200 Tdr. dagligt for de 180,500 Indbyggere, og i 1876 er der bleven brugt
paa det Nærmeste V2 Td. Vand daglig af hvert Individ; men dette Forbrug
er meget mindre end i mange andre af Europas og Nordamerikas store Stæder.
Det er da atter Dampkraften, der i Almindelighed lægges Beslag paa
ved Nutidens Vandværker, der kunne indrettes paa en af de følgende to, i
Hovedtrækkene beskrevne Maader: Enten pumper Dampmaskinen Vandet op
i et højtliggende Reservoir, hvorfra det ved sit eget Tryk drives gjennem Rør
ind i Byens Huse og i alle Etager kan strømme ud af sig selv, — eller Ma-
skinen trykker Vandet umiddelbart ind i Rørene. I sidste Tilfælde maa der
dog føjes et særegent Anlæg til Vandværket, thi da Maskinen arbejder uaf-
brudt og med samme Kraft, medens Forbruget af Vand skifter i Løbet af
Dagen, saa vil Trykket i Rørene kunne blive saa stort, at de kunne sprænges.
Der tilføjes derfor et Slags Sikkerhedsventil, i Form af et opstaaende Rør,
hvis øverste Ende ligger noget højere end det højeste Punkt, hvortil Vandet
skal kunne stige i Byen og hvorefter Trykket i Rørene er beregnet; naar
Maskinen gaar og Vandforbruget aftager, vil Overskuddet af det oppumpede
Vand altsaa løbe ud af Rørets øvre Ende og der kunne samles i et Bassin
til senere Brug. I Kjøbenhavn, hvor det sidstnævnte System er anvendt, fin-
des det omtalte Rør og Bassin i Søndermarken.
Vandet kan tages dels fra Kilder (naturlige eller borede [artesiske]),
dels fra Vandløb, men i sidste Tilfælde maa det renses ved at ledes gjennem
Filtre, store, flade Bassiner, hvis Bund er bedækket med et Lag finere og
grovere Sand. Ledningsrørene, der føre Vandet om i Byen, forfærdigedes
tidligere af Træ, undertiden af Sten, men i Nutiden ere de næsten altid af
Støbejern; Blyrør benyttes ikke paa Grund af deres skadelige Indflydelse paa
Vandet.
Hvor Vandet er Overfladevand, der samles i Vandløbene, kan man
være nødt til at føre disse gjennem kunstige Ledninger paa længere Stræk-
ninger, og hvis Ledningen passerer Bjerge, dybe Dale, Floder o. 1. kan det
give Anledning til betydelige Bygningsarbejder; Fig. 342 viser en Del af et
af de største af Nutidens Anlæg af den Slags, nemlig Krotonakvadukten
i Nordamerika; den er 56’ højere end Vandledningen ved Segovia. Allerede
for 70 Aar siden, da New-York endnu ikke var nogen stor By, tænkte man
paa et saadant Anlæg, men det blev absoJut nødvendigt da Byen voxede i
saa stort Omfang. Det blev fuldført 1842 af Ingeniøren John Jervis. Vandet
ledes fra Krotonfloden ind til New-York. Allerede paa det første Stykke
Vej maa Ledningen føres ad en Dæmning, der er 1 dansk Mil lang; senere
føres den omtrent 10 Mile, afvexlende gjennem Tunneler, over Kanaler, Broer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
