Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirets Historie - Papirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er steget overordentligt. Først søgte man i de engelske og franske Kolonier
udenfor Europa efter de fornødne Raamaterialer og fandt ogsaa en Mængde
Planter, som viste sig at være brugbare, men Transporten blev for dyr.
Senere hen begyndte man at rette sin Opmærksomhed paa Halmen, og heraf
lykkedes det navnlig en fremragende Papirfabrikant, ved Navn Piette, i Aarene
1830—1840 at fremstille næsten alle mulige Slags Papir. Tilvirkningen af
de finere Halmpapirer viste sig dog strax i Begyndelsen altfor kostbar, paa
Grund af den store Mængde Kemikalier, som gaa med dels til at bortskaffe
de inkrusterede Bestanddele, særlig Kiselsyren, dels til at blege Massen; dog
har man i nyere Tid atter med Held optaget Methoden.
Da man vidste, at Kinesere og Japanesere fortrinsvis tilvirke deres
Papir af træagtige Planter, samt at ogsaa vore sædvanlige Træer kunne sønder-
deles i Fibrer, som ere brugelige i Papirfabrikationen, gav dette Anledning
til, at man ogsaa i Europa forsøgte at fremstille Papirmasse af Træ. Først
forsøgte man det ad kemisk Vej, men det mislykkedes. Man faldt da paa at
tilberede Massen mekanisk. Efter mange Aars Arbejde lykkedes det ogsaa
1846 Volter i Heidenheim praktisk at udføre Heller fra Hainichens Ide: at
fremstille Papirmasse af Træ ved at slibe Træet mod roterende Sandstene,
samtidigt med at man overgyder det med Vand*). Problemet blev dog ikke
løst paa en tilfredsstillende Maade førend i Aarene 1856—1864. Den slebne
Træmasse er imidlertid kun af ringere Art. Fibrerne ere sønderlemmede saa-
ledes, at man ikke kan fremstille noget holdbart Papir, uden at man tilsætter
en langfibret Masse. I denne Anledning har man paany optaget de kemiske
Forsøg, og det er lykkedes at fremstille en Masse, som staar betydeligt over
den slebne; men Tilvirkningen bliver unægtelig meget dyr. Forsøg i denne
Retning tildrage sig for Tiden megen Opmærksomhed og kunne endnu ikke
siges at have naaet deres Afslutning. Dog synes man at være i jevn og stadig
Fremgang, og meget tyder paa, at ogsaa den kemiske Methode har en Fremtid
for sig. Træmassefabrikationen ligger særligt for de skovrige Lande, hvor den
ogsaa allerede har udviklet sig til en anselig Højde.
Papirfabrikationen. Et til Fremstilling af Papir tjenligt Raaemne maa
kunne deles i yderst fine, bøjelige, bløde, forholdsvis lange og stærke Fibrer.
Det er en Selvfølge, at jo mere Fibrerne have disse Egenskaber, desto tættere,
jevnere og stærkere vil Papiret blive. Erfaringen har vist, at der gives en
stor Mængde Raastoffer, som ere tjenlige til at fremstille Papirmassen, i Sær-
deleshed indenfor Planteverdenen. Den Substans i Planterne, som danner
*) I Regensburg udkom der i Aarene 1765—1767 et interessant Værk i 5 Bind af »Dr.
theol. & phil. Jacob Chr. Schåffer, H. M. Kongen af Danmarks og Norges Raad og Prof.
honor. i Altona«. Skriftet, der hedder: »Versuche und Muster ohne alle Lumpen oder
doch mit einem geringen Zusatze derselben Papier zu machen«, er interessant bl. A.
derved, at dets Blade ere af Papir, som er forfærdige! af de mest forskjellige Stoffer,
hentede baade fra Planteriget (f. Ex. Sav- og Høvlespaaner), fra Dyreriget (f. Ex.
Hvepsereder) og fra Mineralriget (cypr. Asbest).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
