- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 1. Menneskehedens Udviklingsgang og Udviklingsmidler /
320

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men tildels ogsaa paa, at forskelligartede Klude mere eller mindre let lade
sig bearbejde. Det vilde nemlig ikke blot foranledige Tidsspilde, om man
samtidig vilde operere med mere eller mindre letforarbejdelige Klude, men det
vilde ogsaa bevirke, at det finere Slags Klude bleve overbearbejdede, og at
de som Følge heraf leverede en ringere Masse, end de ellers kunde have gjort.
Foruden at Linned, Bomuld og Uld skilles ad, maa det ved Sorteringen ogsaa
komme i Betragtning, hvor hvid Kluden er, hvad Farve, hvilken Finhed og Slid
den har, og i hvad Grad den er bleget. Sorteringen foregaar i Over- og
Underafdelinger, saaledes at hver Kludesorterer — det er i Reglen Kvinder,
man benytter ved dette Arbejde ~ ikke sorterer i mere end fire, fem for-
skjellige Arter.
Samtidigt med Sorteringen skjæres Kludene i Stykker paa en opretstaaende,
paa Bordet fæstet Kniv, og Læg og Sømme, Knapper og Hægter m. m. tages
bort. Derpaa følger en yderligere Sønderdeling i ganske smaa Stumper, hvil-
ken dels sker med Haanden, dels, saaledes som Tilfældet er paa de større
Fabriker, i en Kludeskjæremaskine. Denne bestaar sædvanligt af en med
Knive besat, roterende Valse, mod hvilken Kludene, som blive udbredte paa
en Dug uden Ende, ved Hjælp af et Par Valser blive drevne frem. Skjøndt
denne Maskine sparer meget Arbejde, medfører Sønderskjæringen med Haan-
den den Fordel, at Sorteringen her lader sig kontrollere og muligt begaaede
Fejl kunne rettes.
Kludene maa som oftest underkastes en grundig Renselsesproces. Denne
følger efter Sønderskjæringen og sker først mekanisk ved tør og dernæst
kemisk ved vaad Behandling. Den saakaldte Kluderenser, hvis Formaal er
mekanisk at bortskaffe udvortes vedhængende Smuds, bestaar ofte af en stor
prismatisk, ottekantet Sigte, hvis Vægge ere af meget tynd Metaldug. I denne
bevæger sig nu en Axe, spiralformigt besat med Træstokke. Saavel Axe som
Prisme rotere, den første med størst Hastighed, hvorved de i Sigten inde-
sluttede Klude blive piskede og befriede for Støv og Sand, som blive slyn-
gede ud gjennem Metaldugen. Maskinen er indsat i en større Trækasse,
hvorfra Støv o. s. v. ved Hjælp af en Ventilator bliver skaffet af Vejen.
Den vaade Rensning sker med større eller mindre Kraft. Gjælder det
at tilvirke Papir af groveste Art eller at arbejde med Klude af ualmindelig
Renhed og Hvidhed, vil en enkelt Vask i koldt Vand være tilstrækkelig, og
denne finder da Sted samtidigt med Malingen i Hollænderen. I de fleste Til-
fælde maa Kludene imidlertid underkastes en mere eller mindre langvarig Kog-
ning med Kalk eller Alkalilud*). Til fine, temmelig rene Kludesorter benytter
man som oftest udelukkende Soda; til mellemfine Sorter tilsætter man noget
Kalk for at gjøre Sodaen kaustisk; de groveste Papirsorter renses sædvanlig
med den billigere Kalkmælk. Som Kogeapparat anvender man her enten
cylindriske eller sfæriske, paa to Tapper hvilende Kjedler af Jernplader, i
*) Der tilsættes 2 å 5 p. C. Soda til Kludene, eftersom de ere mere eller mindre rene
og fine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:43:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free