Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesom skal torberede Malingen, maa have grovere Knive og dens Valse rin-
gere Hastighed, end det er tjenligt ved den linere Malning, dels ogsaa, at
det er bedst at blege Tojet i Form af Halvtøj, hvorfor Blegningen ogsaa fore-
gaar mellem disse to Operationer.
Hver Hollænder (Fig. 346) bestaar, som alt nævnt, af et ovalt Kar af
Træ eller Støbejern, i første Fald ofte indvendigt beklædt med en eller anden
beskyttende Foring af Bly- eller Kobberplader; i sidste Fald med en eller
anden beskyttende Farve, som hindrer Jernet i at ruste. I eller dog ganske
nærved Midten af Karret løber en fra Ydervæggene afsondret Skillevæg, hvor-
ved der fremkommer et ovalt, ringformigt Rum. I den ene, sædvanlig no<æt
bredere, Rende ligger Knivvalsen, der som oftest dannes afen stor, paa’en
stærk Jernaxe fastkilet, Egeblok eller ogsaa en Støbejernsvalse med omtrent
to a tre Fods Diameter. Denne Valse er besat med 32—72 Knive af Jern,
Staal eller Bronce; de have samme Længde som Valsen og ere fastgjorte’
parallelt med dens Axe, saa at de med Lethed kunne omvexles. Disse Knive,
hvis Tykkelse er fra 1,25 til 1,5 Linie, have ikke nogen tilsleben Eg, eftersom
det aldeles ikke er deres Opgave at virke skjærende; de ere blot lidt skærpede.
Valsen hviler med sine Tapper i Lejer, der ere anbragte paa begge
Sider af Karret. Disse Lejer kunne enten begge eller ogsaa blot det, som
er Valsen nærmest, hæves eller sænkes, for at de — alt som Massen- tiltager
i Finhed, kunne nærmes til det under Valsen i Karrets Bund anbragte Sæt
Knive. Der findes nemlig et Sæt aldeles ens Knive, som ere kilede fast
op ad hverandre i en solid Kasse af Støbejern. Det er mellem disse to Sy-
stemel af Knive, som ere vendte med Skarpen mod hverandre, at Kludene
under Valsens Omdrejning blive sønderdelte. De fra denne Flade fremstaaende
Knive virke her desuden som Skovler, der sætte Massen i Bevægelse. For
at understøtte denne Cirkulation er den saakaldte Arbejdsside, hvori Valsen
ligger, noget bredere end den anden Side, hvor der under Valsen er dannet
en Ophøjning af Træ, »Sadlen« eller »Bjerget«, som tildels er afpasset efter
dens Form. for at hindre Massen i at sprjøtes omkring, er Valsen omgiven
med en »Hat«. I denne findes undertiden de saakaldte Vadskebræder, som
bestaa af Rammer, der ere overspundne med en fin Metaldug, som vel lader
Vandet, nien ikke Massen stænke igjennem. Saa længe »Vadskningen« fore-
gå8’1
’; ere de foranliggende Luger trukne op. Det smudsige Vand slynges da
ud gjennem Metaldugen og linder sit Afløb gjennem en hertil indrettet Rende,
medens rent, for finere Masse filtreret, Vand tilføres Hollænderen.
Heltøjsvalserne ere sædvanlig forsynede med finere og flere Knive end
Halvtøjshollænderne og have en hastigere Fart. Hine gjøre indtil 220 Omløb
i Minutet, disse sjelden mere end 180. Alt efter sin Størrelse rummer en
Hollænder fra 50 til 200 Pund Klude. Paa Grund af den Maade, hvorpaa
denne Maskine arbejder, kræver den en temmelig betydelig Kraft, fra 6 til
10 Hestes Kraft og bevirker let en Rystelse i den Bygning, hvori den er
placeret, hvis der ikke findes et ubevægeligt Underlag. Sædvanligvis ere
. 21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
