Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som indlysende er, staar Fremstillingen af Træmasse ved Slibning i
Strid med Principet for Tilberedelse af Papirmasse, ifølge hvilket Raamaterialet
bør deles i lange, om muligt, uskadte Fibrer. Disse slibes her næsten helt
og holdent i Stykker uden tilfulde at blive isolerede, hvorom man kan over-
bevise sig ved at betragte Massen under et Mikroskop. Den synes da at
bestaa af Klumper, fra hvilke der hist og her stikke Splinter af Fibrer frem.
At en saadan Masse ikke kan have nogen egentlig Evne til at filte sig, er
klart. Hellerikke kan man tilvirke Noget af denne alene, men man maa
selv for det sletteste Trykpapirs Vedkommende tilsætte i det Mindste 20 å 25
Procent Kludemasse eller tilsvarende Kvantum af en anden bindende Masse.
Den slebne Træmasse kan derfor ikke ret vel betragtes som Andet end* et
Slags Udfyldningsstof, men medfører som saadant store Fordele i Papirfabri-
kationen, idet det delvis kan erstatte og i betydeligt Omfang bespare An-
vendelsen af dyrere Surrogater. Fordelen af den billigere Papirpris, som
grunder sig paa, at man har indført dette Udfyldningsstof, forringes imidlertid
en Del ved den Omstændighed, at Papiret siden den Tid er blevet langt
mindre godt. Den slebne Træmasse lader sig naturligvis ogsaa anvende til
Pap; og denne Pap, der vistnok med Held vil kunne bruges i forskjellige
Øjemed, limes for at vinde i Styrke og farves i forskjellige Kulører, saaat
de faa et meget smukt Udseende. Man har i senere Tid ogsaa begyndt at
benytte Træmasse til at tilvirke Papier-maché-Artikler og lignende Sager.
Navnlig Sverige producerer en stor Mængde sleben Træmasse, hvoraf Største-
delen gaar til England, som behøver uhyre Kvantiteter af dette værdifulde
Udfyldningsstof.
K ogt Træm asse. De Mangler, der fulgte med den slebne Træmasse
og som ingenlunde kunne tilskrives Raastoffet, men udelukkende det princi-
pielt Urigtige i denne Masses Fremstillingsmaade, have, som alt antydet, hen-
ledet Tanken paa en anden Fremgangsmaade, nemlig at søge Træfibrerne
isolerede under en skaansommere Behandling af dem. Dette opnaas ved en
kemisk Behandling af Træet. Denne Methode bestaar i, at man først sønder-
splitter Træet i Spaaner paa fire til sex Liniers Længde og dernæst under-
kaster det en længere Kogning under stærkt Tryk i saadanne Opløsninger,
som kunne opløse de inkrusterede Bestanddele og betage dem deres bindende
Kraft. Derefter følger en passende mekanisk Behandling for at isolere Fibrene.
Vi skulle indskrænke os til at yttre os i al Korthed herom.
Skjøndt muligvis besværligt, er det upaatvivleligt fordelagtigst at gjen-
nemtrænge Massen med Damp, da allerede en Mængde inkrusterede Bestand-
dele paa denne Maade blive skaffede til Side. Hidtil har man mest benyttet
Kogning med kaustisk Sodalud. Et ubesvaret Problem i denne Sag er det
at faa tjenlige Kjedler. Foruden at disse maatte være lette at haandtere,
brændselbesparende og give Luden en kraftig Cirkulation i Træmassen, maatte
de ogsaa være konstruerede for højt Tryk samt indrettede paa, at en fuld-
stændig Udblæsning kan finde Sted, saaat der ikke opstaar Kjedelsten eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
