Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Maskinpapirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loibindelse med John Gamble havde vedtaget forskjellige Forbedringer med
den lobertske Maskine, paa hvilke han da fik Patent. Gamble afstod i 1804
Fourdiinier sine Rettigheder, hvorpaa Mekanikeren Donkin, som snart efter
i Dartford opstillede den første Rystemaskine, optoges i Firmaet. Den
forbedrede Papirmaskine blev først indført i Frankrig af Berte og Grenevich
og producerede snart et udmærket Papir; de berømte Fabriker i Annonay
skaffede sig strax herefter Papirmaskiner. Men endnu i 1827 fandtes der kun
fire, i 1834 kun tolv Papirfabriker, der arbejdede med Maskiner. Derimod
steg deres Antal i de sex følgende Aar til mere end 200 Rystemaskiner,
ottest at det saakaldte fourdrinierske System.
Den robertske Maskine var i knapt ti Aar undergaaet saadanne For-
bedringer og var bleven saaledes simplificeret, at der blot behøvedes tre Per-
soner, i Stedet for fem, til at passe den, og at den kunde erstatte sex For-
mere. Fra England udbredte Maskinen sig lidt efter lidt over de forskjellige
Lande paa Kontinentet. Den første Maskine i Tyskland blev indført af Adolf
Keferstein i Weida og blev sat i Gang i 1819. Samme Aar blev en anden
opsat i Berlin og en tredie *i Østrig.
Inden vi gaa over til at beskrive en Papirmaskine, vilde det maaske
være paa sin Plads først at omtale Maskinpapirets Limning. Denne Proces
følgei her ikke efter, men gaar i Reglen forud for Formingen, da nemlig al-
mindeligvis den limede Substans tilføres Massen i Heltøjshollænderen. Ved
Masselimningen kan man imidlertid ikke, saaledes som Tilfældet er med det ved
Haandkraft tilvirkede Papir, benytte animalsk Lim, da denne hastigt vilde
tilsmudse Maskinen, saaledes at den ikke vilde udføre sine Funktioner til Fuld-
kommenhed. I Stedet herfor benytter man da et Slags vegetabilsk-animalsk
Lim, som bestaar af en Forening af Hapixsyre og Lerjord. Denne Forening
finder Sted ved en Sammenblanding af Harpixsæbe, beredt ved Kogning af
Harpix i Alkalilud, samt en Alunopløsning. Da Alunopløsningen indeholder
svovlsur Lerjord, og Harpixen harpixsure Alkalier, opstaar her en dobbelt
Dekomposition, hvorved Lerjorden indgaar en Forening med Hapixsyrerne.
Da denne Forening er uopløselig, og Lerjorden endvidere har et vis Frænd-
skab med vegetabilske Fibrer, slutter den sig nøje til disse. Den saakaldte
Harpixlim er saaledes ikke en egentlig Lim, men meddeler dog hovedsageligen
Papiret de Egenskaber, som man vil fremkalde ved Limningsprocessen. For
finere Papirers Vedkommende anvender man undertiden Vox i Stedet for
Harpix. Til Trykpapir kan man benytte almindelig Sæbe. Dog er det ikke
ofte Tilfældet, skjøndt Papiret da bliver blødere, end naar man bruger Har-
pix. Harpixlimningen giver iøvrigt et langt ringere Resultat end den animalske
Limning. Thi dels medfører Masselimningen den Vanskelighed, at Fibrerne
blive stivere og derfor ikke saa villige til at filte sig, hvisaarsag Papiret ved
denne Proces snarere bliver svagere end stærkere, og dels er den animalske
Limning ogsaa i andre Henseender langt at foretrække. Man er derfor kom-
men paa den Ide i England, at lade Papirmaskinen tilvirke ulimet Papir, som
dernæst, umiddelbart efter at det har forladt denne, passerer en Limnings-
Opfindelsernes Bog. 1. 2 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
