Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Maskinpapirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
planet), som, idet den forplanter sig til Viren, søger at efterligne Formerens
Operation, naar han løfter Formen op af Formkarret. Denne Rystning af
Viren kan imidlertid kun ske i en Retning, og det er deraf man forklarer sig,
at Maskinpapiret er stærkere paa den ene Led end paa den anden. Efter
den Maade, hvorpaa Rystemekanismen er anbragt, aftager Virens Rystning
efterhaanden og ophører tilsidst ganske.
Paa alle nyere Maskiner findes nu de saakaldte Sugkasser (der ikke
ere afbildede paa Figuren), ved Hjælp af hvilke Vandet bliver suget fra Pa-
piret med den største Kraft. Disse Kasser ere placerede under Viren lige
foran Gautskvalserne, og ere helt og holdent fyldte med Vand. For den
Uindviede synes det næsten som om Meningen hermed maatte være at be-
fugte Papiret; thi Viren stryger hen over Vandets Overflade. Disse Kasser
ere imidlertid forneden forsynede med vertikale Sugerør, i hvilke de Vand-
søjler, som fylde dem, stræbe at bortsuge Vandet i Sugekasserne og derved
foranledige eller, rettere sagt, vilde komme til at foranledige et Vakuum, hvis
ikke Atmosfæretrykket virkede ovenpaa Papiret og erstattede en hel Del af
det bortrindende Vand med meget af det Vand, som endnu er tilstede i Pa-
piret. Sugerørenes Højde afpasses saaledes, at Forskjellen mellem Trykket
over og under Papiret ikke overstiger en Sjettedel eller en Ottendedel af en
Atmosfære. Et stærkere Tryk kan foranledige, at Papiret gaar i Stykker.
Sædvanligvis har enhver Maskine to saadanne Kasser, der ere adskilte ved et
ubetydeligt Mellemrum; ofte træffer man den saakaldte »Donkinsvalse« roterende
midt imellem dem ovenpaa Papiret. Denne Valse har en ejendommelig Op-
gave: den skal nemlig bibringe det endnu plastiske Papir de Rifler, som ere
karakteristiske for det ved Haandkraft forarbejdede Papir. Stundom kan man
se Maskinpapir med Vandmærke. Det er da just denne Valse, som har været
det virksomme Organ. Da man imidlertid aldrig kan skjære Papiret saaledes
i Stykker, at Mærket viser sig paa samme Sted i alle de vordende Ark, kan
man heraf med Lethed se, om Papiret er gjort paa Maskine eller med Haand-
kraft. Den første Presning, den vaade, faar Papiret, naar det, endnu hvilende
paa Viren, tilligemed denne passerer begge Gautskvalserne, som sædvanligvis
begge to ere beklædte med Filt. Omkring den nederste vender Viren tilbage,
medens Papiret uden Understøttelse gaar over paa et langt Klæde uden Ende.
For at skylle den øvre Valse, løber der i en Rende, som dannes mellem
denne og en mod samme hvilende lang Børste, »Doktoren«, en rigelig Vand-
strøm, som børster Valsen, idet den føres frem og tilbage paalangs af Valsen.
Hvilende paa nysnævnte Klæde, gaar Papiret videre gjennem den anden Valse-
presse. Disse Valser ere sædvanligvis af poleret Støbejern og bevirke en
stærkere Presning end de foregaaende. Umiddelbart herefter forlader det
dette Klæde for med et andet saadant at passere den tredie Valsepresse, der
aldeles ligner den anden. I begge de sidstnævnte Valsepresser kommer altid
den øvre Side af Papiret til umiddelbart at berøres af den polerede Metal-
flade. For at dette skal blive Tilfældet ogsaa med den anden Side, er- det
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
