Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen i Kina og Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papirfabrikationen i Kina og Japan. I de ældste Tider fandtes intet Papir
i Kina, men man skrev paa tynde Bambusrør-Skiver. Senere benyttede man
et Slags Silke indtil 152 Aar efter Kristus, da Tsailyn ved langvarig Kogning
i Vand af Træbark, Hamp, Siv, Linnedklude m. m. samt ved dernæst at
stampe alt dette, fandt paa en Masse, hvoraf man kunde tilvirke Papir. Denne
Mands Navn er blevet berømt og endnu tusind Aar efter hans Død offrede
man til hans Ære i Templer, som vare opkaldte efter ham. Som Raastof til
Papirfabrikationen i Kina benytter man nu Hampetovværk, spæde Bambus-
kviste, Morbærtræets Bark, Spanskrør, Ris- og Hvedehalm, Silkeaffald og
Barken af broussonetia papyrifera. Af særlig Interesse er Tilvirkningen
af Papir af Bambuskviste (bambusa arrundinacea). Disse skjæres i Be-
gyndelsen af Juni Maaned i Stykker paa 6 a 7 Fods Længde og lægges i en
Kjedel, fyldt med Vand, som bestandigt fornyes. Naar de have ligget saa-
ledes i hundrede Dage og derved ere bievne bløde, bankes de med Hamre,
og den grønne Bark skalles af. Under denne findes et Lag tovagtig Trevle-
inasse, som har megen Lighed med ur tica nivea. Disse Trevler lægges i
et Trækar og gjennemtrænges med Vand, hvori man blander en Smule læsket
Kalk. Trækarret opvarmes ikke umiddelbart men omgives med en hel Kobber-
bedækning. Naar Massen nu i otte Dage og Nætter er holdt opvarmet,
gjennemblødes den i Lud, tilberedt af Træaske, og bringes dernæst over i en
anden Kjedel. Her bedækkes den med et Lag Rishalmsaske og Vand til-
sættes, hvornæst det Altsammen bringes i Kog. Denne Behandling fortsættes
i sex Dage, indtil Massen begynder at lugte og at gaa i Forraadnelse. Nu
bringes den i store Mortere, hvor den bliver stampet, og dernæst i et Kar,
hvor den behandles*med en Opløsning (rimeligvis Klor) for at miste sin Farve.
Massen er nu færdig, og Formingen finder Sted ved Trærammer, som ere
overspændte med et fint Traadvæv, Arbejderen tager Formen og trykker den
kortere eller længere Tid ned i Massen, alt efter den Tykkelse, man ønsker.
Naar Vandet er løbet af, trykkes Papiret af, dog ikke paa Filt men paa
Gipsplader, paa hvilke nu Tørringen foregaar. Egentligt Lim bruge Kine-
serne ikke, men i Stedet herfor tilføre de Massen Risvand. Det kinesiske
Papir er derfor tilbøjeligt til at suge Vædske til sig, naar man f. Ex. skriver
derpaa med Blæk; men Kineserne bruge Tusch, og med dette behøver saadant
ikke at befrygtes.
I Kina, hvor Glas er meget dyrt og kun benyttes til Luxusartikler,
erstattes vore Glasruder af et stærkt og iøvrigt meget kostbart Papir, som
bliver overtrukket med en Blanding af Olie, tilberedt af Hampe- og Ricinusfrø
samt Blyhvidt. Denne Art Papir er meget varig. Det kinesiske Papir er i
Almindelighed meget stærkere end det europæiske. Selv det tyndeste gjør
stærk Modstand, naar man vil rive det itu, og visse kinesiske Papirer se ved
det første Øjekast ud som Tøjer og have en saadan Styrke, at man kan gjøre
Parasoller, ja endogsaa Klæder deraf.
Det japanesiske Papir er næsten endnu stærkere og forarbejdes mest
af Barken af et Slags Morbærtræ, som kaldes Kadsi eller Papirtræet (brous-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
