Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papiret, dets Historie og Fabrikation - Papirfabrikationen i Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Papirmølle et Sted i Skaane, og at det var hans Papirmager, som F r e -
derik IL kaldte herover, da han 1576 ønskede at faa en Papirmølle paa
Sjælland. En saadan kom ogsaa i Stand paa Strandvejen ved Hvidøre; der
forskreves en tysk Papirmager til den, men den blev nedlagt allerede 1583.
Den næste Papirmølle, som med Sikkerhed kjendes, er Tyge Brahes paa
Hveen, men den forsvinder med ham (1597), og Strandmøllen; som samtidig
synes at være bieven Papirmølle, hører ogsaa snart op at virke i denne Egen-
skab. Da Aarhundredet skiftede, havde Danmark ingen Papirmølle. I det
>7de Aarhundrede gjordes der paa forskjellige Steder Tilløb til Papirmøller
f. Ex. ved Aarhus, men kun et af Anlægene hk blivende Betydning, nemlig
Strandmøllen, som 1643 (paany) blev gjort til Papirmølle. Det var en
større Forretningsmand i Kjøbenhavn, Johan Ettersen, som gav den sin
nye Skikkelse; han lod den ophøre med at valke Klæde, men ikke med at
male Mel.
Under forskjellige Ejere vedbliver Strandmøllen nu at være baade Korn-
og Papirmølle, til den 1718 blev kjøbt af Papirmager Johan Drewsen, som
Dronning Charlotte Amalie, der havde ejet Møllen fra 1690, havde indkaldt
fra Tyskland, og endnu den Dag i Dag er Strandmøllen i den Drewsenske
Slægts Eje, stadig som Danmarks vigtigste Papirfabrik.
1698 hk Admiralitetsraad Gerhard Treschow Tilladelse til at an-
lægge en Papirmølle ved Kristiania, og da der saaledes »herudi vores Riger
Danmark og Norge« var indrettet Papir-Manufakturer, blev Indførselstolden
paa fremmed Papir »samme Værker at soutenere og handthæve« forhøjet, og
lidt efter lidt opstod her nu flere Papirmøller. 1732 anlagdes en saadan ved
Engelsholm ved Horsens, 1737 en ved Maglekilde ved Roskilde, 1793 en paa
Ørholm ved Lyngby (den udvidedes senere til Nymølle), 1799 en paa Alvøen
ved Bergen og en paa Godthaab ved Aalborg o. s. v. Der kom Papirmøller
nok, men Danmark og Norge kunde endnu langtfra forsyne sig selv med Pa-
pir; Møllerne klagede over Mangel paa Klude. Det blev da (1782) forbudt
at udføre Klude, og Opsamlingen af dem gjordes for en stor Del til Monopol .
for Papirmøllerne. Strandmøllen, der 1789 beskjæftigede, 46 Arbejdere ved
Møllen selv, havde samtidig 10 Kludesamlere i Gang i Kjøbenhavn, 18 i det
øvrige Sjælland og 14 i Fyens Stift.
Hele forrige Aarhundrede igjennem var der kun Tale om Papirmøller,
ikke om Papirfabriker, og Papirfabrikationen vedblev at staa paa et kun
lavt Standpunkt, indtil den som Politiker bekjendte Kammerraad Johan Chri-
stian Drewsen (f 1851) bragte Forholdene til at forandre sig. Han nedlagde
Strandmøllens Kornmølle og lod Antallet af Papirmøllens Bøtter voxe fra 2 til 4;
men ikke nok hermed, 1821 anskaffede han en Dampmaskine paa 6 Hestes
kraft, der senere blev efterfulgt af 2 andre, paa henholdsvis 20 og 40 Hestes
Kraft. Et saadant Fremskridt betød Noget navnlig den Gang, og yderligere
tik han den 20de Juni 1829 en Papirmaskine i Gang paa Strandmøllen, den
første Papirmaskine i Norden! Nu ahøstes efterhaanden Bøttepapiret af
Maskinpapir. Strandmøllen blev Danmarks første Papirfabrik, og hvor be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
