Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Billedskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vare bestemte til at udtrykke Begreber; de havde ikke nogensomhelst fonetisk
(Lyd) Betydning og stode, som det synes, ikke i nogen grammatikalsk For-
bindelse med hverandre.
Fig. 356—358 give nogle Prøver paa den mexikanske Billedskrift, der
meget ofte findes indhugget i Klippemasserne eller i Fodstykkerne til Gude-
støtterne. Den store Kalendersten (Fig. 358) er hugget i Porfyr og maa
regnes til de mærkeligste af disse Arbejder.
Fig. 357. Aarsringen med de gamle Mexikaneres kronologiske System.
For at en Literatur skulde kunne udvikle sig var det imidlertid nød-
vendigt at have et lettere Skrivemateriale. De ældste Bøger bestaa af gar-
vede Dyreskind, senere blev der anvendt det mexikanske Papir, som er for-
færdiget af Trevler enten af en Aloeart eller af en Palme, der kaldes Iczotl.
Dette Papirs Tykkelse og Finhed var forskjellig; Brugen af det var meget
betydelig. Byerne Quanhuahuac, Panchimalco, Atlacholoajan, Xiuhtepen og
Huitzulac maatte saaledes aarlig betale Montezuma II. en Tribut af 20,000
Baller Papir.
Spaniernes Erobring af Mexiko og Kristendommens Indførelse gav den
mexikanske Kultur Dødsstødet. Fanatiske Præsters Autodafeer og den spanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
