Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Ægyptiske Skrivematerialier - Semiternes Skrift - Kileskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og som egentlig kun dreje sig om Navne. Ægyptens Literatnr er virkelig
s orai e , en gaar længere tilbage i Tiden end nogensomhelst anden og er
igesaa omfangsrig som den græske og romerske. Geometri, Astronomi, Hi-
L vd!’riohoS8 ’ , Nia.tur’ 0g Lægevidenskab ere repræsenterede deri. Man
af Domsakter!86 ^ °§ ~ llgeS°m h°S °S ~ °Phobet store Masser
Man behøvede et Skrivemateriale, der var bekvemt, let at haandtere
og i Stand til saa længe som muligt at modstaa Tidens Ødelæggelser. Et
saadant leverede Papyrusplanten. Det Rør, hvormed der blev skrevet,
var tilspidset paa samme Maade som vore Penne; det benyttes endnu hos
la erne i sin oprindelige Skikkelse. Blækket opbevaredes i smaa Flasker.
i egyndelsesbogstaverne benyttedes rødt Blæk, til de andre Bogstaver sort.
Gravkararene har man ofte fundet lange og smalle Æsker med Blækhus og
og M^esmærkerne vise os ofte en Skriver i travl Virksomhed siddende
ved sit Bord med Papir, Penne og Blækhus, medens en Pen sidder bag Øret
som Reserve. 6
.. . Rykningerne i de Figurer, der bleve indhuggede i Sten, udfyldtes i
Almindelighed med hvid Kalk, hvorved de traadte tydeligere frem; bleve
leroglyferne malede, fik Gjenstandene passende Farver; menneskelige Lem-
mer maledes røde, Instrumenter blaa, Planter grønne, Dyr og Blomster i deres
naturlige Farver.
Semiternes Skrift. Da disse fik et fuldstændigt Alfabet, havde de ikke
nødig at tilbagelægge alle de foregaaende Udviklingstrin, der efterhaanden havde
ført Ægypterne til en Lydskrift. Det jødiske Folks historiske Bøger fortælle
os Intet om Brugen af en Billedskrift, og lige saa lidt er der blandt de føni-
ciske Indskrifter nogen, der tyder paa, at denne oprindelige Skrift er gaaet
forud for Brugen af Bogstaver. De nyeste Forskninger have tilstrækkeligt
godtgjort, at de fønicisk-hebraiske Bogstaver aldrig have været Andet end
Lydtegn, hvis Form er vilkaarlig valgt, maaske dog en Smule betinget af det
første Skrivemateriales, Stenens, Natur. Fønicierne selv fortælle, at Ægyp-
teren Thot har indført Skriftsystemet hos dem, og babyloniske Skrifter om-
tale, at det guddommelige Væsen Oannes kom over Oceanet og lærte Alfa-
betet fra sig.
Alfabetet havde i Begyndelsen 22 Bogstaver og ikke 16, saaledes som
mange have antaget. Fønicierne havde desuden et særligt Talsystem, hvad
vi kunne se af gamle Mønter. Hebræerne nøjedes derimod med at betegne
Tallene ved Bogstaver, navnlig Konsonanter. Det første Skrivemateriale var
ligeledes her Stene; Moses skrev sine Love paa Stentavler, og i Aarhundreder
have disse bevaret de indgraverede Bud. Allerede i hin fjerne Tid synes der
at være bleven benyttet et mere bekvemt Skrivemateriale, og tilsidst blev
Papyrusplanten anvendt hertil.
Kileskrift. Inden vi gaa over til at omtale det græske og romerske
Alfabet, ville vi dvæle nogle faa Øjeblikke ved det orientalske Skriftsystem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
