Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Kileskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidt efter lidt deres Form samtidigt med Udtalen. Denne Forandring udgik
navnlig fra Jonierne, der en Tid lang vare disse føniciske Kolonisters nær-
meste Naboer; men de beholdt Navnet »føniciske Tegn«, og det med Rette,
da Fønicierne først havde indført dem. Saaledes fortæller Herodot. Paa et
andet Sted siger han os, at han selv har set saadanne kadmeiske Skrifttegn
indristede paa Trefødder i den ismeniske Apollos Tempel i Theben. De Bog-
staver, Kadmos indførte i Grækenland, bleve forandrede af Linos i Overens-
stemmelse med det græske Sprog; de fik samtidigt nye Navne, der dog i det
væsentlige ikke adskilte sig meget fra de gamle semitiske. Alef blev til Alfa,
Bet til Beta o. s. v. Da disse omdannede Bogstaver først anvendtes af Pelas-
gerne, dette fabelagtige græske Urfolk, fik de Navn af pelasgiske Bogstaver.
En vis Simonides forøgede senere deres Antal: fra 16 — eller efter Andre
18 — blev deres Tal nu 24, hvortil der senere yderligere føjedes nogle Tegn
for Dobbeltkonsonanter. I det Hele taget vedligeholdt det græske Alfabet
den semitiske Bogstavfølge.
For at give et Begreb om den Forvandling, de semitiske Skrifttegn
undergik ved at flyttes over til Grækenland, skulle vi paa dette Sted meddele
et Alfabetskema (Fig. 365).
H var det oprindelige Tegn for h; det føniciske med Biformen h.,
som vi gjenfinde i det græske y (det lange græske e), svarer nu til dette
Bogstav.
Ifølge Euklides brugtes nemlig Tegnet H for at udtrykke den lange
e-Lyd og Udaandingen betegnedes ved en lille Hage. Formen Z, Zeta, f finde
vi ogsaa i det føniciske, ligeledes A, Alfa, som det føniciske Alfabet kun har
i liggende Stilling: deraf dannedes og
I Lighed med de semitiske Folk skreve ogsaa Grækerne i Begyndelsen
fra Højre til Venstre. Overgangen til den modsatte Retning dannede den
saakaldte »Plovskrift«, hvor den første Linie skreves fra Højre til Venstre,
den næste fra Venstre til Højre, saa atter en Linie fra Højre til Venstre o.s.v.
Allerede paa Herodots Tid skrev man i Almindelighed fra Venstre til
Højre, og for Bekvemmeligheds Skyld forandredes i Tidens Løb Formen paa
enkelte Bogstaver. Medens de semitiske Bogstaver ere aabne til Venstre,
blive de græske som oftest aabne til Højre.
Romerne fik deres Alfabet fra Grækerne, ligesom de latinske Bog-
stavers ældste Navne ogsaa ligne de græske. Som bekjendt fandtes der i
det sydlige Italien betydelige græske Kolonier, med hvilke Romerne stode i
livlig Forbindelse. Fra disse »Storgrækere« fik Romerne deres første Kjend-
skab til Bogstaverne, og særligt synes det berømte Cumæ at have været af
stor Betydning i saa Henseende; idetmindste findes her Indskrifter, hvis Bog-
staver have den største Lighed med de latinske og ligesom danne et Mellemled
mellem græsk og latinsk Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
