Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriftens og Skrivekunstens Historie - Runeskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det sidstnævnte Land, hvor Runerne bleve indførte med Angelsachserne, der
indvandrede omtrent ved Aaret 450, er der bevaret en stor Mængde Rune-
indskrifter. Runerækken, der kun afviger lidet fra den paa Yadstenabrakteaten,
findes ogsaa paa en forgyldt Sølvbrosche fra Charnay i Bourgogne og paa en
Dolk, der er fundet i Omegnen af London.
De saakaldte »angelsachsiske« og »tyske« Runer ere derfor i alt Væsen-
ligt de samme som de ældre nordiske.
Ved den Bibeloversættelse, som Biskop Ulfilas udarbejdede for Go-
therne ved Donau i den sidste Halvdel af det 4de Aarhundrede, anvendtes
der et særligt Alfabet, der er afvigende baade fra det græsk-latinske og fra
Runerne, men som dog minder om dem. Den
kostbareste Haandskrift af Ulfilas’ Arbejde
er den verdensberømte codex argenteus,
der findes i Upsalas Universitetsbibliothek.
De yngre Runer findes navnlig paa en
stor Mængde Stene her i Norden, hvilke ere
rejste til Minde om Afdøde. Disse Rune-
stene adskille sig fra de ældre Indskrifter
ikke blot ved Runernes Form og Betydning,
men ogsaa ved at Skriften som oftest ikke
staar i parallele Linier, men enten følger
Stenens Kanter eller den Slangespiral, der i
Almindelighed er indridset paa den. Ind-
skriften læses altid fra Venstre til Højre lige-
som den nu brugelige Skrift.
Den Sten, som er afbildet i Fig. 367,
findes i Upland. Indskriften, der begynder
midt paa den nederste Linie, lyder saaledes:
»Brune lod riste og rejse denne Sten efter
Gudfast, Brunes Fader, og Arnvi efter sin
Mage.«
De to mærkeligste danske Runestene
ere de berømte Jellingestene, af hvilke vi Fig. 367. Runesten med yngre Runer,
nedenfor meddele Afbildninger i Fig. 368 a—e.
Indskrifterne lyde saaledes paa den største, 4 Alen høje, tresidede Sten
(a—c): »Kong Harald lod sætte dette Mindesmærke for Gorm, sin Fader, og
Thyra, sin Moder. Den samme Harald, som vandt hele Danmark og antog
Kristendommen.« Paa den mindste Sten (d—e) staar Indskriften: »Kong
Gorm lod sætte dette Mindesmærke for Thyra sin Hustru, Danmarks Bod.«
Ordet Rune synes egentlig at betyde Hemmelighed, og det blev sikkert
ogsaa længe betragtet som en forunderlig Gaade, hvorledes man ved disse
simple Tegn kunde meddele en Anden sine Tanker. Det laa derfor ogsaa
nær at tillægge Runerne en hemmelighedsfuld, magisk Kraft, og det er ikke
heller saa sjeldent, at der omtales en saadan Anvendelse af Runerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
